Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: På vej mod bedste uge i et år - men Tokyo går glip af festen

3/11 06:32

De asiatiske aktiemarkeder er på vej mod den største ugentlige stigning i et år fredag, hvor der en solid positiv stemning på baggrund af faldende renter i forventning om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er færdig med at lange renteforhøjelse over disken.

Samtidig afventes dagens amerikanske jobdata, der kommer fredag eftermiddag.

- For varmt eller for koldt kan svinge pendulet til en mere "vagtsom venten" for at se, hvordan Federal Reserve reagerer, eller værre med en mere overhængende recessionsfrygt, hvis dataene viser stærk divergens fra forventningerne. Men hvis de er på eller lige i økonomernes estimater, vil det sandsynligvis øge stemningen hos investorerne, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

De tiårige amerikanske statspapirrenter er faldet mere end 20 basispoint over de seneste to handelsdage, efter at Federal Reserve lod renter være renter onsdag, og topchef Jerome Powell efterfølgende sagde, at risiciene for udsigterne for renteændringer var afbalancerede.

- Markederne er blevet mere og mere overbeviste om, at renterne i USA nu har toppet. Så logisk det end måtte være. Centralbankchef Powell har advaret om, at for at de høje obligationsrenter skal forhindre endnu en forhøjelse, er de nødt til at forblive høje, så markederne kan ikke få i både pose og sæk, skriver analytikere fra ANZ i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,9 pct., mens amerikanske aktiefutures indikerer en blandet åbning i de amerikanske aktieindeks med et lille fald i det brede marked på 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Investorerne i Tokyo er får ikke glæde af den positive stemning, da markedet er lukket for en lokal helligdag.

De kinesiske aktiemarkeder følger til gengæld godt med i den globale udvikling.

Hongkongs Hang Seng indeks øger 2,1 pct., og Shanghai Composite og CSI 300 øger henholdsvis 0,8 pct. og 0,9 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
Lukket
TopixLukket
Hongkongs Hang Seng+2,1
China Shanghai Composite+0,8
China CSI 300
+0,9
Taiwan Taiex+0,4
Sydkoreas Kospi+0,9
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+2,0
Sydney ASX 200+1,0

.\\˙ MarketWire