Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Apple, Starbucks og Bosch

3/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

APPLE FORMÅR IKKE AT FJERNE BEKYMRINGER OVER HARDWAREUDSIGTER OG KINESISK SALG

Apple formåede ikke at fjerne Wall Streets bekymringer om de mangelfulde udsigter for hardwareforretningen og et potentielt pres på koncernens position i Kina, da kvartalsregnskabet blev lagt frem torsdag. Aktien faldt næsten 3 pct. i eftermarkedshandel. (APPLE FAILS TO DISPEL WORRIES OVER HARDWARE OUTLOOK AND CHINA SALES)

AMAZON TJENTE 1 MIA. DOLLAR PÅ HEMMELIG PRISALGORITME IFØLGE KONKURRENCEMYNDIGHED

Amazon genererede mere end 1 mia. dollar i ekstra fortjeneste fra en hemmelig algoritme, der kontrollerede priser. Det vurderer de amerikanske antitrust-myndigheder i en retssag, der anklager teknologigiganten for at bruge monopolmagt til at skade forbrugere og sælgere. Algoritmen øger priserne på varer på Amazons platform og derefter igen på tværs af markedet. (AMAZON EARNED $1BN FROM SECRET PRICING ALGORITHM, FTC ALLEGES)

ADANI ENTERPRISES' KULHANDELSMARGINER FORDOBLEDES

Indiske Adani Enterprises undgik et kollaps i kulhandelsindtægterne og kunne postere en stigning i det kvartalsvise driftsoverskud. Mens højere skatter og andre problemer pressede Adani Enterprises nettooverskud, hjalp lagerreduktion og usædvanligt høje marginer i kulhandelsvirksomheden til at generere driftsoverskud på 252 mio. dollar i tredje kvartal. (ADANI ENTERPRISES’ COAL TRADING MARGINS DOUBLE)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

BILKONCERNER ACCEPTERER AT BETALE STREJKENDE ARBEJDERE I USÆDVANLIG UAW-SEJR

Ford, General Motors og Chryslers moderselskab Stellantis har indvilliget i at kompensere de strejkende fabriksarbejdere for tab arbejdsfortjeneste ved strejken, som en del af nye overenskomst indgået i slutningen af sidste måned med United Auto Workers for at afslutte fagforeningens arbejdsnedlæggelse. (CAR COMPANIES AGREE TO PAY STRIKING WORKERS IN UNUSUAL UAW WIN)

STARBUCKS I SAMARBEJDE MED APPLE OM INNOVATION STORE

Starbucks slår sig sammen med Apple i en del af virksomhedens bredere langsigtede vækststrategi. Kaffekæden samarbejder med produkter fra teknologivirksomheden i den første Green Apron Innovation-butik for at eksperimentere og forfine teknologi for at hjælpe globale partnere. (STARBUCKS PARTNERS WITH APPLE ON INNOVATION STORE)

MACQUARIES LANCERE OP TIL 2 MIA. AUSSIDOLLAR TILBAGEKØB TRODS FALD I HALVÅRS RESULTAT

Australske Macquarie Groups nettoresultat i første halvår faldt med 39 pct., men selskabet stærke kapitalposition betyder, at finanshuset snart kan begynde at tilbagekøbe aktier til en værdi af op til 2,0 mia. australske dollar. Nettoresultat for de seks måneder frem til september faldt til 1,42 mia. aussidollar fra 2,31 mia. et år tidligere. (MACQUARIE’S FIRST-HALF PROFIT FALLS, TO LAUNCH UP TO A$2 BILLION BUYBACK)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SHELL VIL KØBE AKTIER TILBAGE FOR 3,5 MIA. DOLLAR TRODS FALDENDE OVERSKUD

Shell foretager et aktietilbagekøb på 3,5 mia. dollar, selv om olie- og gaskoncernens kvartalsvise overskud faldt med en tredjedel til 6,2 mia. dollar på grund af lavere priser. Koncernen vil ikke følge de amerikanske rivaler i at foretage store opkøb, men i stedet fortsætte med at købe flere egne aktier. (SHELL TO BUY BACK $3.5BN OF SHARES DESPITE FALL IN PROFITS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

BOSCH INVESTERER I VARMEPUMPER

Bosch-koncernen investerer mange penge i varmepumpeanlæg i Hessen og i Portugal. Men det tyske marked er formentlig ved at skrumpe. (BOSCH INVESTIERT IN WÄRMEPUMPEN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

DEUTSCHE TELEKOM FORHØJER UDBYTTE OG TILBAGEKØBER FOR MILLLIARDER

Deutsche Telekom vil udlodde flere penge til aktionærerne. Udbyttet for indeværende år skal øges med 10 pct. Bestyrelsen planlægger også et aktietilbagekøbsprogram på 2 mia. euro i 2024. (DEUTSCHE TELEKOM ERHÖHT DIVIDENDE UND KÜNDIGT MILLIARDENSCHWEREN AKTIENRÜCKKAUF AN)


THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

REGERING LØFTER SLØRET FOR STIMULUSPAKKE PÅ 17 BILLIONER YEN TRODS HØJ INFLATION

Premierminister Fumio Kishida har fremlagt en økonomisk stimuluspakke på 17.000 mia. yen (113 mia. dollar), som inkluderer en omstridt plan om at sænke skatterne, trods et øget behov for at øge skatterne for at finansiere stigninger i udgifterne til forsvar og børnepasning. Men måske kan det vende den faldende vælgertilslutning. (KISHIDA UNVEILS ¥17 TRILLION STIMULUS PACKAGE AMID PUSHBACK)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

ALIBABAS CLOUD-ENHED AFSLØRER NYE BRANCHESPECIFIKKE VÆRKTØJER BYGGET PÅ AI-MODEL

De nye kunstig intelligens-værktøjer, som Alibaba Cloud kalder proprietære modeller, er bygget på firmaets opdaterede AI-sprogmodel og skal gøre det nemmere for virksomheder på tværs af forskellige sektorer at udvikle deres egne AI-aktiverede applikationer. (ALIBABA’S CLOUD UNIT UNVEILS NEW INDUSTRY-SPECIFIC TOOLS BUILT ON ITS AI MODEL)

.\\˙ MarketWire