Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens internationale avisuddrag med SAS, Tesla og Novo Nordisk

6/11 07:20

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

KONSULENTFIRMAER FRYSER STARTLØNNINGER I FORSØG PÅ AT LØFTE OVERSKUDDET

Verdens mest prestigefyldte konsulentfirmaer som McKinsey og BCG har fastfrosset startlønningerne for nyuddannede, efter at manglen på nyuddannede efter coronakrisen sendte lønningerne i vejret. Grundlønnen for en nyuddannet hos McKinsey ligger på 192.000 dollar om året. (CONSULTING FIRMS FREEZE STARTING SALARIES IN BID TO SHORE UP PROFIT)

BERKSHIRE HATHAWAY SÆLGER AKTIER MENS OVERSKUDDET NÅR REKORD

Berkshire Hathaways kontantbeholdning steg til rekordhøje 157 mia. dollar i et kvartal, hvor den administrerende direktør, Warren Buffet, fortsatte med at sælge aktier i børsnoterede virksomheder. Selskabet har indtil videre solgt aktier for mere end 5 mia. dollar i tredje kvartal. (WARREN BUFFETT'S BERKSHIRE HATHAWAY SELLS STOCK AS CASH PILE SWELLS TO RECORD LEVEL)

NOVO NORDISK ADVARER EU OM, AT NYE REGLER VIL PRESSE VIRKSOMHEDEN TIL AT EKSPANDERE HURTIGERE I USA

Novo Nordisk, Europas mest værdifulde medicinalselskab, vil accelererer ekspansionen i USA på bekostning af EU, medmindre EU ændrer planerne for at regulere branchen, fortæller administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen. (NOVO NORDISK WARNS EU THAT NEW RULES WILL PUSH IT TO EXPAND FASTER IN US)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

AKTIEFONDE FALDT MED 4 PCT. I OKTOBER

Markedet har mærket effekten af den amerikanske centralbanks rentestigninger, der skal dæmme op for inflationen. I sidste uge antydede Fed dog, at de måske var færdige med at forhøje renterne for nu, hvilket resulterede i en aktieoptur i begyndelsen af november. (STOCK FUNDS DROPPED 4% IN OCTOBER)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

JOBAKTION MOD TESLA SÆTTER SVERIGES FAGFORENINGER I SØGELYSET

Teslas mekanikere i Sverige strejker for at få en overenskomst, og havnearbejderne siger, at de vil støtte kampen. Tesla forventes at deltage i forhandlingerne på mandag. (JOB ACTION AGAINST TESLA PUTS SWEDEN'S UNION IN SPOTLIGHT)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

EKSPERT: KONFLIKTEN I MELLEMØSTEN KAN SÆTTE GANG I EN GLOBAL RECESSION

En global recession kan blive sat i gang af konflikten i Mellemøsten, da den humanitære krise forværrer udfordringerne for en allerede usikker verdensøkonomi, advarer to af Wall Streets største navne. (MIDDLE EAST WAR COULD SPARK GLOBAL RECESSION, SAY WALL STREET EXPERTS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

INVESTORERNE HÆVDER, AT RISICIENE I CAB PAYMENTS BØRSNOTERING IKKE ER BLEVET FULDT OPLYST

Aktionærer i CAB Payments har opfordret myndighederne til at undersøge, om prospektet for et af Londons største børsflop i år vildledte investorerne. (RISKS IN CAB PAYMENTS FLOAT 'NOT FULLY DISCLOSED', INVESTORS CLAIM)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SAS INDGÅR INVESTERINGSAFTALE MED VINDENDE BUDKONSORTIUM

SAS har indgået en endelig investeringsaftale med det vindende konsortium i udbudsprocessen om exit-finansiering, som består af Castlelake, Air France-KLM og Lind Invest sammen med den danske stat. (SAS INGÅR INVESTERINGSAVTAL MED VINNANDE BUDKONSORTIUM)


.\\˙ MarketWire