Når det amerikanske præsidentvalg løber af stablen om præcis et år, kan det få stor betydning for udsigterne for en lang række sektorer, vurderer Danske Bank, der har set nærmere på perspektiverne.

Særligt hvis valget kommer til at stå mellem Demokraternes nuværende præsident, Joe Biden, og Det Republikanske Partis seneste præsident, Donald Trump, er modsætningerne velkendte.

Og det kan blandt andet få betydning for sundhedssektoren, energisektoren, forsvarssektoren og selskaber inden for kommunikationsservice, vurderer Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank.

I forhold til blandt andet sundhedssektoren er præsidentvalget en risiko.

- Sundhedssektoren kan blive påvirket negativt, hvis der i valgkampen kommer ekstra fokus på de høje medicinalpriser i USA. Det ser vi en betydelig risiko for, og det er en af grundene til, at vi i øjeblikket anbefaler at undervægte aktier, skriver Frank Øland Hansen.

VEDVARENDE ENERGI KAN KOMME I FOKUS

I forhold til energisektoren kan den kommende periode blive præget af større udsving, da de to sandsynlige præsidentkandidater har meget forskellige holdninger til udvinding af olie og skifergas samt til den grønne omstilling og vedvarende energi.

Også forsvarssektoren vil formentlig røre på sig.

- Forsvarssektoren kan ligeledes blive påvirket af usikkerhed om hele den geopolitiske strategi og ikke mindst omfanget af USA's støtte til Ukraine, skriver Frank Øland Hansen, som også ser implikationer for de sociale medier.

- Kommunikationsservice nyder godt af, at valget giver et massivt løft til reklameindtægter for både traditionelle medier og på SoMe. Der kan også komme fornyet fokus på fake news og behovet for øget kontrol for at udgå andre staters forsøg på påvirkning af valgresultatet, forudser chefstrategen.

ØKONOMIEN KAN FORUDSIGE PRÆSIDENTVALGET

Han venter i øvrigt, at den nuværende præsident, Joe Biden, vil gøre meget for at undgå en økonomisk recession. Det skyldes, at alle præsidenter siden 1928, der har undgået en recession i anden halvdel af deres valgperiode, er blevet genvalgt. Modsat har præsidenter, der har styret landet ind i en recession, haft svært ved at opnå genvalg.

- Vi venter en blød landing, altså ingen recession, så det taler for, at Biden får fire år mere, skriver chefstrategen.

Han peger på, at pilen på aktiemarkedet de sidste tre uger op til valget kan bruges som spåkugle.

- Hvis aktierne stiger, så vinder den siddende præsident. Hvis aktierne falder, taber han. Det har ramt 100 pct. rigtigt siden 1984 og 87 pct. rigtigt siden 1928.

Generelt gælder i øvrigt, at aktiemarkedet klarer sig bedst, hvis den siddende præsident bliver genvalgt. Men historien viser også, at aktiemarkedet generelt foretrækker, at en republikaner vinder valget.

- Så i den aktuelle situation er det ikke så entydigt, hvad aktiemarkedet vil foretrække, konstaterer Frank Øland.

.\\˙ MarketWire