Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu venter nyt vækstår trods fortsatte udefrakommende usikkerheder

8/11 08:22

Medicoselskabet Ambu regner i det nye regnskabsår 2023/24 med en højere organisk vækst og en forbedret overskudsgrad trods fortsatte udefrakommende udfordringer som makroøkonomisk usikkerhed og makroøkonomisk benspænd.

Væksten vil i det nye år fortsat være drevet af divisionen Endoscopy Solutions, der udvikler og producerer engangsendoskoper, mens nye strategiske initiativer fra det forgangne regnskabsår på længere sigt skal skabe vækst i de øvrige divisioner Anaesthesia og Patient Monitoring & Diagnostics (PMD).

I det nye år forventer Ambu en organisk vækst på 7-10 pct. og en driftsmargin, EBIT, før særlige poster på 8-10 pct. I 2022/23 voksede Ambu 7,6 pct. organisk, mens overskudsgraden var 6,3 pct.

Selv om flere af det forgangne regnskabsårs udfordringer som geopolitisk usikkerhed og et vanskeligt makroøkonomisk miljø ventes at bestå i 2023/24, regner medicoselskabet med fortsat vækst på området for engangsendoskoper.

- På trods af det ser vi markedet for engangsendoskoper fortsætte med at vokse i 2023/24 drevet af hospitalssystemerne og klinikernes stigende behov for effektiviserede arbejdsgange og forbedrede økonomier samt den voksende opmærksomhed på smittekontrol og de stærke kliniske resultater, som engangsløsninger giver sundhedspersonaler og patienter, skriver Ambu i sit regnskab.

Divisionen ventes i 2023/24 at vokse 15 pct. organisk med størst bidrag fra øre-næse-halsendoskoperne samt inden for urologi. Begge områder ventes at vokse tocifret organisk. For gastro- og lungeendoskoperne er ligeledes ventet en positiv udvikling.

I divisionerne Anaesthesia og PMD skal prisjusteringer og udtrædelser fra 40 lande over længere tid sikre vækst og profitabilitet. Divisionerne voksede henholdsvis let negativt og let positivt i 2022/23.

Store dele af Ambus regnskab var på forhånd kendt, da medicoselskabet 9. oktober foreløbigt gjorde status for året. Nettooverskuddet, der ikke var offentliggjort før tid, på 168 mio. kr. overraskede positivt, da analytikere adspurgt af Ambu selv havde ventet 152 mio. kr.

Tabel over Ambus regnskab for fjerde kvartal af 2022/23:

Mio. kr.
Q4 22/23
Q4 22/23 (e)
Q4 21/22
FY 2022/23
FY 2022/23 (e)
foreløbig FY 2022/23
FY 2021/22
Nettoomsætning
1259
1259
1163
47754775
47754444
Organisk vækst i %
14
13,0
4
7,67,6
7,6
4
Driftsresultat (EBIT) f særlige poster
97
97
-7
302302
302
122
EBIT-margin før særlige poster i %
7,7
7,7
-0,6
6,36,3
6,3
2,7
Nettoresultat
80
64
-130
168152
-
93

Forventninger til 2023/24:

pct.
Ved Q4
Organisk vækst
7-10
EBIT-margin f.s.p.
8-10

.\\˙ MarketWire