Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas løfter bunden af forventninger efter bedre end ventet kvartal

8/11 08:32

Vindmølleproducenten Vestas har onsdag morgen offentliggjort regnskab for tredje kvartal. Her er hovedpunkterne:

- Vestas har løftet bunden af forventningerne til 2023 og ser nu en omsætning på 14,5-15,5 mia. euro og en driftsmargin, EBIT, på mellem 0 og 2 pct. Tidligere ventede vindmølleproducenten en omsætning på 14,0-15,5 mia. euro og en driftsmargin, EBIT, på mellem minus 2 og plus 3 pct. Før regnskabet estimerede analytikerne en omsætning på 15,1 mia. euro og en driftsmargin på 1,0 pct.

- Omsætningen steg i tredje kvartal 11,2 pct. fra samme periode sidste år til 4353 mio. euro. Analytikerne havde ventet 4088 mio. euro ifølge et estimat indsamlet af Vestas.

- Driftsresultat, EBIT, før særlige poster opgøres til 70 mio. euro i kvartalet. Til sammenligning havde analytikerne ventet et driftsresultat på 31 mio. euro, efter at samme kvartal sidste år bød på et minus på 127 mio. euro.

- På bundlinjen kan Vestas desuden fremvise et plus i tredje kvartal på 28 mio. euro, mens forventningen hos analytikerne var et plus på 7 mio. euro.

- I servicedivisionen omsatte Vestas for 938 mio. euro mod 817 mio. euro i samme periode sidste år. Her var der ventet 860 mio. euro af analytikerne.

- Servicedivisionens driftsresultat, EBIT, før særlige poster dykkede imidlertid til 197 mio. euro fra 200 mio. euro. EBIT-marginen faldt dermed til 21,0 pct. fra 24,5 pct. i tredje kvartal sidste år. Analytikerne havde ventet et driftsresultat i service på 193 mio. euro. Driftsmarginen var ventet på 22,4 pct.

- Vindmølleproducenten Vestas havde godt gang i ordreindgangen i tredje kvartal, hvor der samlet set blev bestilt møller med en kapacitet 4502 megawatt og til en værdi af 4,9 mia. euro.

- Inden for landmøller blev ordreindgangen på 2402 megawatt, hvor analytikerne havde ventet 2726 megawatt. I løbet af kvartalet havde Vestas offentliggjort 19 landmølleordrer med en samlet kapacitet på 1944 megawatt.

- Landmølleordrerne er indgået til en gennemsnitlig pris på 1,05 mio. euro per megawatt, hvor aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til sammenligning havde ventet 0,92 mio. euro.

- På havmølleområdet bød kvartalet på en ordreindgang på 2100 megawatt fordelt på to store aftaler, som Vestas annoncerede i løbet af kvartalet. Den samlede pris per megawatt for alle de opnåede ordrer - altså inklusive offshore-aftalerne - opgøres i kvartalet til 1,09 mio. euro.

Tabel over Vestas' regnskab for tredje kvartal 2023:

mio. euroQ3 '23:
Q3' 23 (e):
Q3' 22:
FY '23(e):FY '22
Omsætning
4353
4088
3319
15.098
14.486
- Onshore
3116
2834
2723
10.319
-
- Offshore
299
361
373
1325
-
- Service
938
860
817
3461
3155
Bruttoresultat
351
322
161
1253
118
Bruttomargin (i %)
8,1
7,9
4,1
8,3
0,8
EBIT f.s.p
69
31
-127
148
-1152
EBIT-margin f.s.p. (i %)
1,6
0,8
-3,2
1,0
-8,0
Resultat før skat
28
5
-171
57
-1696
Resultat efter skat
28
7
-14738
-1572

(e) = estimat indsamlet af Vestas blandt op til 25 analytikere per 30. oktober.

Vestas' forventninger til 2023

mia. euro
Ved Q3 '23Ved Q2 '23
Ved Q1 '23
Ved FY '22
Initial prognose (27/1)
Omsætning
14,5-15,5
14,0-15,514,0-15,5
14,0-15,514,0-15,5
EBIT-margin f.s.p (i %)
0 til +2
-2 til +3
-2 til +3
-2 til +3
-2 til +3
Investeringer
ca. 800
ca. 1000
ca. 1000
ca 1000
ca 1000
Service-omsætnings-vækst i %omkring 10
omkring 10
min 5
min 5
-
Service-EBIT-margin (i %)21
2222
22
-

.\\˙ MarketWire