Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Vestas, Pandora og Lundbeck

9/11 06:32

BØRSEN

VESTAS PÅ VEJ UD AF KRISEN

Mens vindindustrien stadig er i dyb krise, er Vestas på vej tilbage på sporet. Efter et hårdt 2022 er der igen sorte tal på bundlinjen, da stigende salgspriser har været med til at vende underskud til overskud i tredje kvartal. (Forside, side 6-7)

PANDORAS SALG GÅR I VEJRET

Forbrugerne er pessimistiske, og det rammer flere virksomheder, men ikke Pandora. Salget vokser mere end ventet. (Side 4)

C25-AKTIERNE ER SPLITTEDE I KRISETEGN

Investorer er overraskede over danske aktier, der er kastet ud i massive kursudsving efter offentliggørelse af de seneste regnskabstal. (Side 8)

LUFTHAVNE: PENGE FRA FLYAFGIFT SKAL IKKE GÅ TIL ÆLDRECHECK

Cirka halvdelen af de penge, som staten tjener på ny flyafgift, skal gå til en højere ældrecheck. “Absurd” lyder det fra landets største lufthavne. (Side 12)

NKT HAR VUNDET HALVDELEN AF EUROPAS KABELORDRER I ÅR

Rekorderne står i kø hos NKT, der med en tysk ordre på 26 mia. kr. sammenlagt har ordrer for over 80 mia. kr. (Side 14)

INVESTORER BELØNNER AMBU-TOPCHEF

Efter år med svage resultater og mistillid tjener Ambu nu penge, men ny prognose er for svag, mener analytiker. (Side 20)

LUNDBECKS NYE TOPCHEF VIL SIKRE VÆKSTEN MED FLERE OPKØB

Charl van Zyl har været to måneder i Lundbeck og ser den langsigtede vækst som primær udfordring. (Side 22)


BERLINGSKE BUSINESS

VESTAS HAR FÅET VENDT NEDTUREN – MEN ER ENDNU LANGT FRA MÅLET

Efter krisestemning i den grønne branche og et stort milliardunderskud i 2022 er Vestas er på vej mod sorte tal på bundlinjen. Men økonomidirektør er langtfra tilfreds, hvis ikke også bundlinjen vokser fremover. (Forside, side 2)

DSVS NYE CHEF: ARBEJDSFORHOLD I SAUDI-ARABIEN LIGNER DE DANSKE

DSVs kommende topchef, Jens Lund, forsvarer de kontroversielle investeringer i et stort prestigeprojekt i Saudi-Arabien. Han har selv besøgt medarbejderne og står inde for deres arbejdsforhold. De har store ligheder med de danske, fortæller han og ser ikke nogen nævneværdige forskelle. (Side 6)

SAS-BØRSNOTERING I 2025 - EN FIS I EN HORNLYGTE

Det er ikke nødvendigvis i de nye ejeres interesse, at flyselskabet SAS børsnoteres hurtigst muligt igen, slår analytiker fast. (Side 9)

MIDDEL MOD MIGRÆNE GIVER LUNDBECK VÆKST

Lundbeck har et overskud på knap 1,2 mia. kr. i tredje kvartal. Det er en vækst på 12 pct. Omsætningen lød på knap 5 mia. kr., svarende til en vækst på 5 pct. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VESTAS ER KLAR TIL AT STYRKE SIN POSITION

Vestas’ kvartalsregnskab fremviser en markant fremgang i ordreindgangen og for første gang i lang tid sorte tal på bundlinjen. Koncernen forventer at give overskud for helåret. (Forside, side 6-7)

PANDORA ER UNDTAGELSEN DER BEKRÆFTER REGLEN

Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, lægger ikke skjul på tilfredshed med den aktuelle udvikling. Han vurderer, at selskabets smykker rammer et behov hos mange kvinder, trods usikkerhed og magre tider for nogle. (Side 10)

LUNDBECKS NYE TOPCHEF SIGTER EFTER OPKØB SOM KUR MOD VÆKSTNEDTUR

Det danske medicinalselskabs nye administrerende direktør, Charl van Zyl, vil styre uden om udsigterne til markant faldende salg hen mod 2030 med serie af opkøb. (Side 11)

STØRSTEDELEN AF VIRKSOMHEDERNE ER UFORBEREDTE PÅ NY LOVGIVNING

Blot 28 pct. af landets 1.000 største virksomheder har vurderet konsekvenserne af EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering. Lovgivningen træder i kraft om mindre end to måneder. (Side 14)

.\\˙ MarketWire