Asien: Overvejende positiv stemning giver blandede plusser
9/11 06:39
De asiatiske aktiemarkeder ligger overvejende med stigninger torsdag, hvor investorerne følger den otte dage lange række af plusser i det brede amerikanske aktiemarked.
Det er den længste række af positive dage i to år.
- Markederne er relativt rolige oven på den seneste volatilitet, da deltagerne afventer offentliggørelsen af næste uges amerikanske forbrugerpriser for oktober, mens de forsøger at fastslå, om sidste uges bevægelser i de amerikanske statsobligationsrenter, aktier og dollarkurs er korrigerende eller repræsenterer et grundlæggende retningsskifte, skriver økonomer fra ANZ ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan er uændret, men er dog allerede steget 4,6 pct. i november.
De amerikanske aktiefutures indikerer marginale kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo læner investorerne sig op ad kollegerne på Wall Street i New York.
- Fokus vil være på, om Nikkei kan bevare det opadgående momentum selv efter en købsrunde her til morgen, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerfirmaet Monex i Tokyo til AFP.
Nikkei 225 stiger 1,5 pct., og Topix-indekset øger 1,2 pct.
De kinesiske aktiemarkeder er yderst tilbageholdende efter nye data for forburger- og producentpriser fortsat viser faldende tendens.
Det øger bekymringerne om både den globale efterspørgsel og for en lurende deflation.
Hongkongs Hang Seng indeks falder 0,2 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset begge er så godt som uændrede.
Også hovedindekset på børsen i Taiwan, Taiex-indekset, er så godt som uændret, mens Singapores Strait Times-indeks øger 0,6 pct., og Kospi-indekset i Seoul stiger 0,5 pct.
ASX-indekset på børsen i Sydney har sluttet dagens handel med en gevinst på 0,3 pct
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +1,5 |
Topix | +1,2 |
Hongkongs Hang Seng | -0,2 |
China Shanghai Composite | 0,0 |
China CSI 300 | 0,0 |
Taiwan Taiex | 0,0 |
Sydkoreas Kospi | +0,5 |
Indiens BSE Sensex | -0,1 |
Singapores STI | +0,6 |
Sydney ASX 200 | +0,3 |
.\\˙ MarketWire