Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Mondelez, Emirates og Continental

13/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

INVESTORER GENOPLIVER VENTURE-MARKEDET VED AT REJSE KAPITAL TIL OPKØB AF NYE VIRKSOMHEDER

Investorer genopliver venturekapitalmarkedet ved at skaffe kapital til at opkøbe nystartede virksomheder, der er blevet efterladt grundet økonomisk modvind. Nye investeringsgrupper rejser millioner af dollar i finansiering med den hensigt at erhverve majoritetsejerskab og operationel kontrol over nystartede virksomheder. (INVESTORS SHAKE UP VC MARKET BY RAISING MONEY TO BUY OUT START-UPS)

FIRE AMERIKANSKE TOPBANKER FÅR VOKSENDE ANDEL AF SAMLET OVERSKUD

De fire største amerikanske banker stod for næsten halvdelen af alle bankernes overskud i tredje kvartal. Indtjeningen hos JPMorgan Chase, Bank of America, Wells Fargo og Citigroup steg 23 pct. ifølge BankRegData, som indsamler kvartalsrapporter til Federal Deposit Insurance Corporation (TOP FOUR US BANKS GRAB A GROWING SHARE OF INDUSTRY’S PROFITS)

NOVO NORDISKS FEDMEMIDDEL REDUCERER RISIKOEN FOR DØDSFALD MED 18 PCT.

Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy reducerer risikoen for hjerte-kar-dødsfald med 18 pct. i et forsøg, som den danske medicinalvirksomhed håber vil åbne for flere sundhedssystemers og forsikringsselskabers tilskud til behandlingen. (NOVO NORDISK’S OBESITY DRUG CUTS RISK OF DEATH BY 18%, TRIAL DATA SHOWS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

DEN STØRSTE 'SHRINKFLATION'-SKANDALE TIL DATO: OREOCOOKIES KRYMPER

Oreos fra snackgiganten Mondelez har længe haft en trofast tilhængerskare, hvilket gør dem til verdens bedst sælgende småkage. Nu breder mistanken om mindre fyld mellem kiksene sig, og giver anledning til klager over subtile ændringer. (OREO FANS THINK COOKIES HAVE LESS FILLING)

VEJEN TIL GRØN ENERGI BLIVER SVÆRERE OG SVÆRERE

Havvindprojekter bliver skrottet, og vedvarende energiselskabers aktiekurser dykker. I USA trækker bilproducenterne planer for elbiler tilbage i takt med en haltende efterspørgsel, mens olie- og gasindustrien indgår megaaftaler, der er muliggjort af skyhøje overskud, i forventning om, at fossile brændstoffer vil eksistere i lang tid endnu. (THE PATH TO GREEN ENERGY IS GETTING MESSIER)

KINA PRODUCERER FOR MANGE TING OG BEKYMRER ANDRE LANDE

Kinesiske fabrikker er ramt af overkapacitet i en problemramt økonomi, og forsøger at eksportere sig ud af problemerne. Priserne på elbiler, solceller og andre produkter sænkes i et forsøge på at komme ind på oversøiske markeder, da de står over for en svækket lokal efterspørgsel. (CHINA IS MAKING TOO MUCH STUFF—AND OTHER COUNTRIES ARE WORRIED)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

FLYSELSKABER AFGIVER ORDRER PÅ DUBAI-UDSTILLING

Flyselskaber placerer ordrer på hundredvis af fly på denne uges Dubai Airshow i et klart signal om, at luftfartsindustrien er kommet stærkt tilbage fra pandemien. Emirates er klar til at starte med en stor ordre på fornyelse af koncernens widebody-flåde. (AIRLINE ORDERS TO SOAR AT DUBAI SHOW)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

DEN KNUSTE DRØM OM SMÅ ATOMREAKTORER

Det var et vendepunkt i atomkraftens historie, da de amerikanske atommyndigheder certificerede NuScales design af specielle små atomkraftværker. Nu opgiver virksomheden det første projekt på grund af voldsomme omkostninger, og tilskud til en værdi af op til 1,4 mia. dollar fra det amerikanske energiministerium kunne ikke redde projekt "Carbon Free Power". (DER GEPLATZTE TRAUM VON DEN KLEINEN ATOMREAKTOREN)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

CONTINENTAL VIL NEDLÆGGE 5500 ARBEJDSPLADSER I BILBRANCHEN

Continental planlægger at nedlægge turindvis af arbejdspladser i den problemramte bilforretning. Det handler i bund og grund om at skære ned på arbejdspladser i de administrative områder. Produktion og udvikling er undtaget, ligesom ansatte i dækfremstilling fredes. (CONTINENTAL WILL ANGEBLICH 5500 STELLEN IM AUTOMOTIVE-GESCHÄFT STREICHEN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

SVUMLENDE OVERSKUD STYRKER JAPANSKE BILPRODUCENTERS FORSIGTIGE EV-SKIFT

Toyota, Honda og Nissan har alle øge deres overskudsprognoser for indeværende regnskabsår på baggrund af et stærkt salg, i hvad der kan ses som en bekræftelse på, at skiftet til elbiler vil tage længere tid og kræve mere tålmodighed. GM og Ford har også reduceret aggressive elektrificeringsplaner. (BOOMING PROFITS BOLSTER JAPAN AUTOMAKERS’ CAUTIOUS EV SHIFT)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINAS AFSPOREDE CO2-REDUKTIONSMÅL ER TILBAGE PÅ SPORET I 2024

Kina forventes at tilføje 290 GW i vedvarende energi i 2023 eller næsten en fordobling af nyinstallationen fra året før ifølge en ny rapport. (CHINA’S DERAILED CARBON REDUCTION GOALS TO GET BACK ON TRACK IN 2024: REPORT)

.\\˙ MarketWire