Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Exxon Mobil, Fisker og Siemens Energy

14/11 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

MELLEMØSTLIGE LUFTFARTSSELSKABER AFGIVER ORDRER FOR MILLIARDER AF DOLLAR

Mellemøstlige flyselskaber har afgivet ordrer til en værdi af multimilliarder dollar på mere end 100 passagerfly på åbningsdagen af Dubais luftfartsmesse, hvilket understreger opsvinget i luftfartsindustrien, selvom de regionale spændinger er høje. Alene Emirates afgav ordrer på 90 Boeing 777X til en værdi af 52 mia. dollar. (MIDDLE EASTERN CARRIERS PLACE ORDERS WORTH TENS OF BILLIONS OF DOLLARS)

GENERAL ATLANTIC OVERTAGER KONTROLLERENDE ANDEL I JOE & THE JUICE

Det amerikanske kapitalfond General Atlantic har overtaget en kontrollerende aktiepost i Joe & the Juice, hvilket øger fondens investering syv år efter i første omgang at have lagt penge i den danske sandwichkæde. (GENERAL ATLANTIC TAKES CONTROLLING STAKE IN JOE & THE JUICE)

EXXON BEGYNDER AT PRODUCERE LITHIUM FOR AT DÆKKE STIGENDE BATTERIEFTERSPØRGSEL

ExxonMobil planlægger at begynde at producere lithium i 2027 i et stort strategisk vendepunkt, hvor den største vestlige olieproducent satser på at bruge sin ekspertise inden for boring og forarbejdning til at blive en førende aktør inden for batterimetallet. (EXXON TO BEGIN PRODUCING LITHIUM TO FEED SURGING BATTERY DEMAND)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FISKER-AKTIEN FALDT OVER 10 PCT. EFTER REDUKTION AF PRODUKTIONSMÅLET

Elbil-opstartvirksomheden Fisker leverede et skuffende regnskab for tredje kvartal, der ikke levede op til analytikernes forventninger til omsætning og tab. Fisker meldte om et nettotab på 90,9 mio. dollar for kvartalet, hvor analytikernes forventning lød på et tab på 69,2 mio. dollar. (FISKER SHARES FALL MORE THAN 10% AFTER EV STARTUP CUTS PRODUCTION TARGET)

KINAS FORBRUG AF GRØN ENERGI FORÅRSAGER GLOBAL OVERFLOD

Kinas nyeste producenter af solenergi giver næring til landets hurtige opbygning af vedvarende energi, samtidig med at de skaber en overflod af solenergikomponenter, der filtrerer gennem industrien og sætter en stopper for forsøg på at opbygge en produktion i især Europa. Siden starten af året er priserne på kinesisk polysilicium til solpaneler faldet med 50 pct. (CHINA’S SPENDING ON GREEN ENERGY IS CAUSING A GLOBAL GLUT)

STELLANTIS FORBEREDER TILBUD OM FRATRÆDELSE TIL AMERIKANSKE LØNMODTAGERE

Bilproducenten Stellantis forbereder sig på at tilbyde fratrædelsesordning til halvdelen af de amerikanske funktionærer, da virksomheden reducerer udgifterne midt i en dyr overgang til elbiler og potentielt højere lønomkostninger. (CHRYSLER PARENT STELLANTIS PREPARES TO OFFER BUYOUTS TO U.S. SALARIED WORKERS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

KRIG ØGER VÆRDIEN AF BAES ORDREBOG MED 10 MIA. PUND

Forsvarskoncernen BAE Systems er på vej til at leve op til forhøjede omsætningsprognoser takket være ordrer på i alt 10 mia. pund på baggrund af de stigende globale spændinger. Koncernen forventer at returnere 1,4 mia. pund til investorerne i år efter at have sikret sig nye ordrer på mere end 30 mia. pund i år. (GLOBAL WARS ADD £10BN IN VALUE TO BAE’S ORDER BOOK)


FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

PARIS PRESSER PÅ FOR IMPORTGRÆNSER FOR SOLTEKNOLOGI FRA KINA

Den europæiske solcelleindustri har presset på for beskyttelse mod konkurrence fra Kina i flere måneder. Paris leder nu tilsyneladende efter hjælp fra Bruxelles. Berlin forsøger også at fremme den indenlandske produktion. (PARIS DRÄNGT AUF EINFUHRLIMIT FÜR SOLARTECHNIK AUS CHINA)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

GENNEMBRUD I STATSSTØTTE TIL SIEMENS ENERGY – SIEMENS DELTAGELSE AFKLARET

Der blev en lang kamp for at støtte det skrantende vindenergiselskab Siemens Energy. Storaktionæren Siemens er indirekte inkluderet i garantierne. Aftalen offentliggøres onsdag. (DURCHBRUCH BEI STAATSHILFE FÜR SIEMENS ENERGY – SIEMENS-BETEILIGUNG GEKLÄRT)


THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPAN OPRETTER MEGAFOND TIL UDVIKLING AF RUM- INDUSTRI

Japan opretter en fond på 1000 mia. yen som bliver tildelt over en tiårig periode til Japan Aerospace Exploration Agency i takt med det øgede nye globale rumkapløb. (JAPAN TO CREATE ¥1 TRILLION FUND TO DEVELOP OUTER SPACE INDUSTRY)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

PRIVATE EQUITY-SELSKABER BLIVER FANGET I KINA EFTER MILLIARDSATSNINGER

Private equity-virksomheder med mere end 1,5 mia. dollar aktiver i Kina, kæmper nu for at slippe ud af de engang så lovende investeringer. Sekundære købere kræver rabatter på 30-50 pct., mens antallet af Kina-aftaler, der involverer Private Equity-virksomheder, samtidig falder for andet år i træk. (PRIVATE EQUITY FIRMS GET TRAPPED IN CHINA AFTER US$1.5 TRILLION BETTING SPREE)

.\\˙ MarketWire