Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tokyo trækker fra ellers tilbageholdende asiatiske investorer

14/11 06:32

De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle stigninger tirsdag, mens markedsdeltagerne afventer dagens amerikanske inflationsdata.

Dataene vurderes at få stor indflydelse på den kommende beslutning om pengepolitikken i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Disse data har betydelig indflydelse på Federal Reserves fremtidige pengepolitiske retning. Hvis de misser, især i den mindre volatile kerneinflationskomponent, kan det få markedet til at tro, at Federal Reserve vil afholde sig fra yderligere renteforhøjelser. Omvendt kan en høj aflæsning give anledning til en mærkbar genprising af den korte amerikanske rentekurve, siger analytiker Anderson Alves fra ActivTrades ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,5 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo læner investorerne sig op ad udvikingen på Wall Street i New York.

- Det japanske marked starter med stigninger understøttet af stigninger i det amerikanske Dow-indeks og en billigere yen over for dollar, der dykkede under 151,50 yen niveauet, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerfirmaet Monex i Tokyo ifølge AFP.

Blandt de store aktier siger Mizuho Financial Group 2,4 pct. efter at have hævet prognosen for helårsnettoresultatet.

Toyota stiger 1,0 pct., og Panasonic øger 0,7 pct., mens Softbank Group falder 1,4 pct.

Nikkei 225 stiger 0,7 pct., og også Topix-indekset øer 0,7 pct.

Modsat er der ikke meget, der rør sig på de kinesiske aktiemarkeder.

I Hongkong ligger Hang Seng indekset i minus med 0,1 pct., mens Shanghai Composite stiger 0,1 pct. og CSI 300 er så godt som uændret.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,7
Topix+0,7
Hongkongs Hang Seng-0,1
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
0,0
Taiwan Taiex+0,5
Sydkoreas Kospi+1,3
Indiens BSE SensexLukket
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200+0,9

.\\˙ MarketWire