Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk Ørsted-konkurrent løfter indtjeningen og fastholder forventninger

14/11 07:17

Den tyske Ørsted-konkurrent RWE har formået at løfte indtjeningen betragteligt årets første ni måneder.

Det viser selskabets regnskab tirsdag morgen, hvor forventningerne til hele året bliver fastholdt.

Den justerede driftsindtjening før af- og nedskrivninger (EBITDA) endte på 6,15 mia. euro, hvilket var 82 pct. højere end samme periode sidste år.

Det justerede driftsresultat lød på 4,63 mia. euro mod 2,22 mia. sidste år, og på bundlinjen blev det til et justerede overskud på 3,38 mia. euro. Her lød overskuddet i de første ni måneder af 2022 på 1,49 mia. euro.

RWE fastholder forventningerne til 2023 og ser fortsat et justeret EBITDA på 7,1-7,7 mia. euro. Her venter analytikerne 7,47 mia. euro ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Derudover ventes der fortsat et justeret overskud på 3,3-3,8 mia. euro mod analytikernes forventning om et overskud på 3,7 mia. euro.

.\\˙ MarketWire