Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK-Abelló har tocifret vækst i tabletsalget i Europa i tredje kvartal

15/11 08:01

ALK-Abelló har klaret sig bedre end ventet målt på såvel indtjening som omsætning i tredje kvartal, hvor tabletsalget i Europa har overrasket positivt.

Det fremgår af kvartalsregnskabet.

Netop det europæiske tabletsalg følges tæt af analytikere efter en skuffende nulvækst i første halvår, hvor lægerne havde travlt med luftvejsvira som corona, og allergikere af den ene eller anden årsag ikke mødte op i lægeklinikkerne.

ALK har dog varslet højere vækst i andet halvår, og væksten har tilsyneladende indfundet sig.

Salget steg 14 pct. i Europa målt i lokal valuta i tredje kvartal til 352 mio. kr. og overgår analytikernes bud på 334 mio. kr. inden regnskabet.

Fjerde kvartal ventes dog ikke at blive lige så godt.

- I Europa ventes tabletsalget på årsbasis stadig at stige encifret og væksten i fjerde kvartal ventes at blive lavere end i tredje kvartal. ALK venter stadig cirka 10 pct. vækst i Europa i andet halvår, lyder det i halvårsregnskabet.

Prisjusteringer i Europa er stadig ikke forhandlet på plads og ventes ikke længere at kunne påvirke 2023 væsentligt.

Det samlede tabletsalg løb op i 491 mio. kr. i perioden mod ventet 492 mio. kr. Det er salget på de internationale markeder, der er lavere end ventet, men salget svinger også en del, da det er afhængigt af, hvornår ALK leverer store partier til sin partner i Japan.

DRIFTSINDTJENING EN DEL STØRRE END VENTET

På toplinjen omsatte ALK samlet for 1110 mio. kr. i juli, august og september, mens analytikere havde ventet et salg på 1107 mio. kr. ifølge estimater indsamlet blandt syv analytikere af ALK selv.

Året før omsatte ALK for 1062 mio. kr. i tredje kvartal.

Væksten i lokal valuta er opgjort til 8 pct. mod ventet 7 pct.

Driftsresultatet, EBIT, viser et overskud på 147 mio. kr. mod et estimeret plus på 104 mio. kr. og et overskud på 68 mio. kr. i tredje kvartal af 2022.

Bundlinjen viser et plus på 117 mio. kr. mod ventet 77 mio. kr. blandt analytikerne og 52 mio. kr. i samme periode sidste år.

FORVENTNINGER - CITAT

For hele 2023 venter ALK-Abelló stadig en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. i lokal valuta og en overskudsgrad, EBIT-margin, på 13-15 pct.

Til sammenligning er facit efter ni måneder en vækst på 9 pct. og en EBIT-margin på 14 pct.

Tabletsalget ventes stadig at vokse med 9-14 pct. Prognosen for væksten i tabletsalget blev i april sænket fra tidligere ventet op til 15 pct.

Forventningerne til de frie pengestrømme er uændret, at de vil være positive.

Forsknings- og udviklingsomkostningerne ses stadig lande på 600 mio. kr.

Tabel for ALK-Abellós regnskab for tredje kvartal 2023:

Mio. kr.
Q3 '23
Q3 '23(e):
Q3 '22:
FY '23(e):
FY '22:
Omsætning
1110
1107
1062
4846
4511
- SCIT/SLIT-dråber
484
451
407
1920
1748
- SLIT-tabletter
491
492
458
2291
2102
Andre produkter
135
164
197
634
661
EBITDA
208
167
128
924
708
EBIT
155
104
68
668
470
Nettoresultat
117
77
52
490
335

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet og beregnet af ALK-Abelló blandt op til syv analytikere før regnskabet.

ALK-Abellós forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q3
Ved Q2
Ved Q1
17/4
Ved årsregnskab
Organisk salgsvækst i lokal valuta i %
8-10
8-10
7-11
7-11
7-11
Vækst i tabletsalg i %
9-14
9-14
9-14
9-14
op til 15
EBIT-margin i %
13-15
13-15
13-15
13-15
13-15
Forsknings og udviklingsomkostninger
600
600
600

600
Frie pengestrømme
positive
positive
positive

positive

.\\˙ MarketWire