Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med Carlsberg, Nordea og Pensiondanmark

20/11 06:57

BØRSEN

SENIORFORSKER: ANHOLDELSE AF TIDLIGERE CARLSBERG TOPLEDERE KAN VÆRE ET POLITISK SIGNAL

Det kan være et politisk signal, at to tidligere topledere hos Carlsberg er blevet anholdt i Rusland, lyder det ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel. Det er muligt, at Carlsberg bliver brugt til at sende et signal til udenlandske virksomheder i Rusland. (Side 2)

LANDBRUGSFAMILIE SAGSØGER NORDEA FOR 50 MIO KR I STOR SAG OM RENTESWAP

Landbrugsfamilien Lerche-Simonsen, der tidligere ejede en af landets største svinefarme, har stævnet Nordea og kræver 50,2 mio. kr. i erstatning for en lukning af flere renteswap, som banken gennemførte i 2020. Derudover har familien politianmeldt Nordea med beskyldninger om mandatsvig. (Forside, side 4)

MCKINSEY: 20 PCT. AF VORES ARBEJDE KAN UDFØRES AF CHATBOTS

McKinsey vurderer i ny rapport, at teknologien bag Chat GPT kan overtage 20 pct. af danskernes arbejde. Samtidig vil teknologien booste den danske økonomi med mellem 230 og 290 mia. kr. (Forside, side 14-15)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONDANMARK BESKYLDES FOR GREENWASHING

I løbet af det seneste år har Pensiondanmark investeret hele 333 mio. kr. i 17 nye selskaber, som har aktiviteter inden for kul. Det har udløst hård kritik og en ekspert vurderer, at pensionskæmpens kulinvesteringer er udtryk for greenwashing. (Side 24-25)

2024 KAN BLIVE ÅRET FOR FLYVENDE BILER

De flyvende bilers epoke er på vej, lyder beskeden fra investorer og entreprenører. Konceptet er så langt fremme, at du kan snuppe en tur i dem fra næste år mener de, men skeptikerne er dog ikke ligeså overbeviste. (Side 26-27)

BERLINGSKE BUSINESS

MATTEL-CHEFEN BAG BARBIE-FILMHIT VIL STJÆLE TRONEN FRA DISNEY

Legetøjsgiganten Mattel vil med et hav af nye film bygget op omkring kendte legetøjsfigurer stjæle tronen fra Disney. Det er en markant strategi under topchefen Ynon Kreiz, der netop kommer fra medie- og underholdningsverdenen. (Side 2)

MÆND SIDDER TUNGT PÅ MAGTEN I DE STØRSTE ADVOKATKONTORER

Kvinder udgør kun 19 pct. af partnerne hos de ti største advokatfirmaer, men ifølge en rundspørge foretaget af Berlingske er andelen ofte endnu mindre, når det kommer til de partnere, der er medejere og har en reel indflydelse. (Forside, side 4-5)

EUROPÆISK HÆDER TIL APP MOD MADSPILD

Den danske app mod madspild, Too Good to Go, som mange danskere hver dag benytter for at afhente mad, der ellers ville blive smidt ud, er blevet udpeget til en af Europas teknologiske mestre. (Side 10)

.\\˙ MarketWire