Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Belgisk centralbankdirektør om håb om rentenedsættelse: Kan udløse rentehop i stedet

20/11 09:10

Den Europæiske Centralbank kan få behov for at hæve renten igen, hvis investorerne satser på rentenedsættelser og derved underminerer bankens pengepolitik.

Det er budskabet fra chefen for den belgiske centralbank, Pierre Wunsch, i et interview med Bloomberg News.

Ifølge centralbankdirektøren, der sidder med i ECB's styrelsesråd, ser markedet nu mulighed for, at den første rentenedsættelse fra ECB kommer så tidligt som i april.

- Er det et problem, hvis alle tror, at vi vil sænke?, spørger han retorisk.

- Så vil vores pengepolitik være mindre restriktiv. Og jeg er ikke sikker på, at den så vil være restriktiv nok. Så det øger risikoen for, at vi må korrigere i den modsatte retning, siger Pierre Wunsch til Bloomberg.

ECB valgte i oktober at fastholde sin ledende indlånsrente på 4 pct. efter ti forhøjelser på stribe.

.\\˙ MarketWire