Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bayer-aktionærer taber over 40 mia. kr. efter tabt Roundup-sag og droppet studie

20/11 09:56

Tyske Bayer er i kraftig modvind på børsen i Frankfurt mandag formiddag, hvor aktien presses af både et droppet studie og en tabt sag vedrørende det uhyre omtalte ukrudtsmiddel Roundup, som Bayer arvede gennem overtagelsen af amerikanske Monsanto.

Bayer-aktien falder i den tidlige handel mandag med 15,6 pct. til 35,00 euro.

Det svarer til et tab i markedsværdi på svimlende 43,3 mia. kr. - eller mere end hele markedsværdien af både GN og FLSmidth til sammen.

Søndag oplyste Bayer, at det har droppet udviklingen af lægemiddelkandidaten Asundexian - et blodfortyndende middel, som tidligere har været set som en potentiel blockbuster, hvilket vil sige et salgspotentiale på over 1 mia. dollar om året.

Det skriver Bloomberg News.

Og lørdag var den gal i USA, da opkøbte Monsanto tabte en afgørende sag om Roundup ved en domstol i staten Missouri, der betyder, at selskabet skal betale mere end 1,5 mia. dollar til tre tidligere brugere af ukrudtsmidlet, der har fået kræft og giver Roundup skylden.

.\\˙ MarketWire