Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britisk udlejningsselskab nedjusterer efter Hollywood-strejke og stille orkansæson

20/11 11:16

Den britiske udlejningskæmpe Ashtead, der primært udlejer maskiner til byggeindustrien, har sænket forventningerne til året, da færre naturkatastrofer har givet lavere aktivitet. Derudover har Hollywood-strejken også ramt selskabets forretning for udleje af filmudstyr.

Det sender aktien ned med 9,8 pct. til 3730 pence på børsen i London.

Ashtead, der driver forretning i Storbritannien, USA og Canada, venter nu en omsætningsvækst på 11-13 pct. mod tidligere 13-16 pct. i det skæve regnskabsår 2023/24. Derudover indregnes der nu en nedskrivning på 2,12 mia. dollar og en renteudgifter på 540 mio. dollar, der vil sende overskuddet under markedets forventninger i år, skriver selskabet i en meddelelse.

Omsætningen har i andet kvartal været lavere end ventet på baggrund af en mere stille orkansæson og færre skovbrande end sædvanligt. Det har givet mindre efterspørgsel på selskabets oprydningsmaskiner, mens der også har været mindre behov for genopbygninger.

For at gøre ondt værre har strejken blandt skuespillere og manuskriptforfattere skabt stilstand i store dele af filmindustrien. Det har ramt Ashteads canadiske forretning for udlejning af filmudstyr, og den negative påvirkning ventes at fortsætte ind i regnskabsårets tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire