Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fyret topchef vender tilbage til OpenAI efter åbent mytteri

22/11 07:34

Trusler om masseopsigelser fra medarbejderne i OpenAI har tilsyneladende båret frugt. I hvert fald oplyser Sam Altman onsdag på X, det tidligere Twitter, at han vender tilbage som administrerende direktør for teknologivirksomheden. OpenAI har reageret med et hjerte på opslaget.

Beslutningen er truffet, efter at Bloomberg tirsdag beskrev, hvad der blev kaldt et sandt mytteri blandt virksomhedens ansatte, der truede med at forlade virksomheden, hvis ikke Sam Altman vendte tilbage.

Sam Altman, der er medstifter af tjenesten, der står bag chatbotten ChatGPT, blev ellers fyret så sent som i fredags.

Men Microsoft, der ejer 49 pct. af selskabet, udtrykte forbindelse med fyringen sin støtte til Sam Altman og opfordrede i stedet bestyrelsen til at gå af.

Kort derefter hyrede Microsoft så Sam Altman og OpenAI-medstifter Greg Brockman til at lede et ny avanceret AI-forskerhold.

Men nu er bestyrelsen i OpenAI i stedet skiftet ud, og Altman vender tilbage.

Sam Altman skriver i en fælles meddelse fra OpenAI og Microsoft, at han elsker OpenAI, og at alt han har gjort i de seneste dage, heriblandt ansættelsen søndag hos Microsoft, har været båret af et ønske om at fastholde teamet.

.\\˙ MarketWire