Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens danske avisuddrag med Mærsk, forbrugertillid og SAS

23/11 06:46

BØRSEN

MÆRSK INDGÅR HISTORISK AFTALE OM GRØNT BRÆNDSTOF

Mærsk har indgået en aftale med den kinesiske vindmølleproducent Goldwind om at aftage 500.000 ton grøn metanol om året til deres flåde, hvilket er den største partnerskabsaftale om grøn metanol, Mærsk nogensinde har indgået. Grøn metanol er en vigtig brik i selskabets grønne omstilling. (Side 8)

ECB: BANKER KOMMER TIL AT BETALE HØJERE INDLÅNSRENTER

Den Europæiske Centralbank advarer i en ny rapport om den finansielle stabilitet i eurozonen om, at banker i fremtiden vil være nødt til at betale højere indlånsrenter. Det er til trods for, at de europæiske banker har tjent flere penge i de seneste kvartaler, fordi de har øget udlånsrenterne mere end indlånsrenterne. (Side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKERNES HUMØR SÆTTER EN KEDELIG REKORD

Forbrugertilliden har været negativ i 25 måneder i træk, hvilket er den længste periode med et negativt tal, siden Danmarks Statistik begyndte at måle på indikatoren. Den såkaldte forbrugstillidsindikator lå i november på minus 10,3, hvilket er en stigning fra minus 11,8 i oktober. (Side 2)

MANGEL PÅ GRØN STRØM SLÅR REVNER I FREMTIDENS DANSKE GULDÆG

Power-to-X er blevet udråbt til at blive det næste store grønne erhvervssucces for danske virksomheder. Men en ny undersøgelse viser, at mange danske aktører ser mod udlandet fremfor Danmark. (Side 6-7)

DOM FÅR STORE KONSEKVENSER I HELE SAMFUNDET, VURDERER EKSPERTER

Højesterets erstatningskrav på 420 mio. kr. over for Bech-Bruun i forbindelse med advokatfirmaets rådgivning af en tysk banks svindel med udbytteskat kan resultere i, at advokater og andre rådgivere ikke tør lave såkaldte legal opinions, mener eksperter. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

AMERIKANSK GIGANT TABTE SLAGET OM SAS: DANMARK SAGDE NEJ

En amerikansk gigant var længe i spil som ny ejer af SAS i en intens og lang budkrig. Nu viser nye oplysninger, at de røg på kant med den danske stat. Det endte med at blive dødsstødet til kapitalfondens bud. (forside + side 4-5)

FRONTLØBER FOR DEN KUNSTIGE INTELLIGENS FANDT HURTIGT EN VEJ TILBAGE I KATASTROFAL UGE

Topchefen i og medstifteren af OpenAI, der står bag den meget omtalte chatbot ChatGPT, er tilbage på sin post efter en tsunami, der truede med at jævne hele firmaet med jorden. Sam Altman er vant til at stå over for skeptikere – og til enhver tid forberedt på, at alt kan gå galt. (side 2)

PARTNER: SKÆV KØNSBALANCE SMITTER AF

En overvægt af mænd i resten af erhvervslivet gør det sværere for advokatbranchen at få flere kvinder til tops, lyder det fra partner og bestyrelsesforkvinde i Bech-Bruun, Anne Buhl Bjelke. (side 8)

REKORDBESKÆFTIGELSE HAR OVERRASKET ØKONOMER

Den danske beskæftigelse er steget støt i ti år og bliver ved med at sætte rekord. Ifølge cheføkonomer er det nu sandsynligt med et mindre fald. (side 9)

.\\˙ MarketWire