Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med Novo, Mærsk og DSV

24/11 07:12

BØRSEN

NOVO I KAPLØB MED RIVAL OM INVESTERINGER

Medicinalkæmpen Novo Nordisk og rivalen Eli Lilly investerer milliarder i produktionen for at vinde kapløbet på GLP-1-medicin til behandling af diabetes og fedme. Begge forsøger at indhente markedets efterspørgsel. (Side 2)

ANALYTIKERNE SER BEDRE TIDER FOR EN RÆKKE C25-AKTIER

Analytikernes kursmål for C25-indekset indikerer bedre tider for flere af de danske aktier, særligt dem der har haft det svært i 2023. En gennemgang af analytikernes anbefalinger og kursmål for de danske aktier viser, at 11 af aktierne i eliteindekset i gennemsnit spås kursstigninger på mindst 20 pct. i løbet af det næste år. (Forside, side 4)

HOVEDSTADEN HOLDER JOBFEST - MEN I JYLLAND ER DEN SLUT

Der er en rekordhøj beskæftigelse, men tallet dækker over markante regionale forskelle. Nye tal viser, at beskæftigelsen i 19 kommuner, primært i Jylland, er faldet det seneste år. (Forside, side 14-15)

ROCKWOOL: CARLSBERGS SKÆBNE BEKRÆFTER AT VI SKAL BLIVE

Jens Birgersson, der er Rockwools administrerende direktør, mener at Carlsbergs skæbne i Rusland er med til at bekræfte, at Rockwools strategi om fortsat at producere stenuld i den krigsførende nation er rigtig. (Side 20)

MÆRSK OM GRØNT BRÆNDSTOF: "TIDSPLANEN SKRIDER"

Shippingkæmpen Mærsk er langtfra i mål med at sikre nok af det mere klimavenlige brændstof og et marked udfordret af rentestigninger betyder, at Mærsks tidsplan skrider i jagten på grønt brændstof, fortæller Morten Bo Christiansen, der er ansvarlig for grøn omstilling i Mærsk. (Side 38)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO TRÆKKER I DIABETES BREMSEN

Novo Nordisk lægger nu låg på startdoser af diabetesmidlet Ozempic i EU for at sikre forsyningen til patienter i behandling, hvis de bliver ramt af mangelsituationen. Samtidig anbefaler Novo patienter, der ikke kan få fat i Ozempic, at skifte til et andet lignende præparat. De risikerer dermed at sende patienter i armene på rivalen. (Forside, side 2)

DSV KRITISERES FOR MANGLENDE ÅBENHED EFTER MILLIARDINVESTERING

DSV bliver kritiseret fra flere sider for mangelfuld kommunikation i forbindelse med selskabets omstridte milliardinvestering i et saudisk prestigeprojekt. Den kritik afviser DSV, der peger på, at forarbejdet er gjort, og der er fuld transparens om projektet. (Forside, side 6-7)

COOP I OFFENSIV UNDER PRISKRIG - STOR KÆDE TESTES

Priskrigen raser mellem de danske dagligvarekæder og nu vil Coop Danmark dyste endnu hårdere om dagligvarekunderne ved at matche priser på hverdagsvarer i en ny kæde, som med tiden skal bestå af 250 butikker. (Forside, side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

BOLIGEJERE MED FLEKSLÅN SLIPPER BILLIGERE END VENTET

Ny rente til titusinder af boligejere er klar, og renterne på flere af lånetyperne stiger ikke så meget som forventet. Selv om der er lagt op til en flerdobling af renterne på nogle typer af flekslån, så ender de med at blive lavere end ventet til næste år. (Forside, side 2)

SVENSK EJENDOMSSEKTOR I PROBLEMER TVINGER RIKSBANKEN TIL RENTEPAUSE

Riksbanken valgte på gårsdagens møde at at holde renten uforandret på 4 pct. Den svenske Riksbank står i et kæmpe dilemma, når renten skal sættes, men i sidste ende valgte centralbanken, at den svage økonomi og de enorme problemer på boligmarkedet vejede tungest. (Forside, side 8)

OPTIMISMEN SPIRER IGEN I VINDMØLLE BRANCHEN

Aktieindeks i grønt for optimismen til at vokse efter et mareridtsår i vindindustrien. Kriser har stået i kø, og milliarder er forduftet for virksomhederne i vindindustrien, hvor danske giganter som Ørsted og Vestas har været hårdt ramt. Nu begynder tegnene på bedre tider dog at vise sig i horisonten. (Forside, side 10-11)

.\\˙ MarketWire