Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Muller venter ikke flere renteløft

27/11 06:34

Madis Muller, det estiske medlem af Den Europæiske Centralbanks, ECB's, styreråd, forventer ikke, at renten skal strammes yderligere i denne cyklus.

- Vi vil formentlig ikke længere få behov for at hæve renterne, sagde Madis Muller fredag ifølge Bloomberg News.

- Den næste beslutning vil afhænge af, hvordan økonomien i euroområdet klarer sig, og hvor vedvarende, vi ser, inflationen bremse op.

I oktober valgte ECB's ledelse af fastholde sin toneangivende rente, hvilket var den første pause i stramningerne siden midten af 2022, og centralbankens rente i for tiden 4,00 pct. menes nu at være ved sin top.

Inflationen, senest målt ved forbrugerprisernes vækst i eurozonen i oktober i 3,5 pct., er dog endnu ikke ved ECB's mål på 2,0 pct. om året. Men det går dog den rette vej, mener Madis Muller.

- Renterne vil helt sikkert bremse forbruget. Vi har helt sikkert nået et niveau, hvor renterne er restriktive for den økonomiske aktivitet og gældsaktiviteten.

Tabel over Den Europæiske Centralbanks, ECB's, rentebevægelser:

RENTEBEVÆGELSER FOR DEN LEDENDE INDSKUDSRENTE:

DATO
BEVÆGELSE (basispoint)
NY RENTE I %
14. september 2023
+25
4,00%
27. juli 2023
+25
3,75%
15. juni 2023
+25
3,50%
4. maj 2023
+253,25%
16. marts 2023+50
3,00%
2. februar 2023
+50
2,50%
15. december 2022
+50
2,00%
27. oktober 2022
+75
1,25%
8. september 2022
+75
0,50%
21. juli 2022
+50
0,00%

Kilde: www.ecb.europa.eu

.\\˙ MarketWire