Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens internationale avisuddrag med Tiktok, SAS og Storbritannien

27/11 07:28

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

NYT AKTIESALG I OPENAI VIL TESTE DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF LEDERSKABSTUMULTEN

Medarbejderaktiesalget, der var planlagt før OpenAI's bestyrelse fyrede Sam Altman, vil gennemføres som planlagt med en værdiansætning for selskabet på 86 mia. dollar. Medarbejderaktiesalget markerer dermed første test af investorappetitten i kølvandet på sidste uges kamp mellem Altman og den daværende bestyrelse. (SHARE SALE SET TO TEST FINANCIAL IMPACT OF OPENAI'S LEADERSHIP TURMOIL)

KINA IVÆRKSÆTTER UNDERSØGELSE OM UDFORDRET SKYGGEBANK

De kinesiske myndigheder har iværksat en granskning i Zhongzhi, efter at skyggebanken erklærede sig selv konkurs i sidste uge. Ifølge et brev til investorer står banken over for et underskud på 36,4 mia. dollar, hvilket rejser bekymringer om Kinas skyggefinanssektor, der anslås at være 2,9 trillioner dollars værd. (CHINA LAUNCHES PROBE INTO STRUGGLING SHADOW BANK ZHONGZHI)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

TIKTOK BEVÆGER SIG AGGRESSIVT IND I EHANDEL

TikTok bevæger sig aggressivt ind i e-handel i USA, og amerikanske nethandelsmastodonter som Amazon bør holde godt øje med, hvad der sker. Fænomenet "social shopping" er allerede enormt i Asien, herunder i Kina, hvor den kinesiske version af TikTok, Douyin, har været særlig succesfuld. (WILL LIVESTREAMING BE TIKTOK'S AMAZON-KILLER?)

RISIKOSULT OG STORE KONTANTSUMMER TEGNER POSITIVT FOR AKTIER

Aktie- og obligationskurser er steget i november, og nogle analytikere ser et stærkt signal i, at der ligger store summer af investormidler i pengemarkedsfonde. Den øgede appetit på risiko kan nemlig betyde et flow af midler fra pengemarkedsfondene over i aktier og obligationer. (INVESTORS ARE HUNGRY FOR RISK - AND HOLDING RECORD CASH SUMS)

STÆRKT BLACK FRIDAY-SALG MEN BUTIKSKREDITKORT SVÆRE AT SÆLGE

Den amerikanske detailhandel kan glæde sig over en stigning i salget på Black Friday på 2,5 pct. i forhold til sidste år ifølge Mastercard SpendingPulse. Men måden, der betales på, er ikke i detailkædernes favør. Kunderne finansierer i stigende grad nemlig deres køb med andre kreditkort end butikkernes kort, som har været en lukrativ indtægtskilde for detailhandlen. (BLACK FRIDAY SPENDING WAS STRONG. HOW PEOPLE PAY FOR GIFTS IS UPENDING RETAILERS)


THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

X KAN TABE OP TIL 75 MIO. DOLLAR I OMSÆTNING SOM FØLGE AF ANNONCEFRAFALD

Interne dokumenter viser, at selskaber såsom Airbnb, Coca-Cola og Microsoft har standset deres annoncer eller agter at gøre det, efter at Elon Musk i sidste uge støttede en antisemitisk konspirationsteori i et indlæg på det sociale medie. (X MAY LOSE UP TO $75 MILLION IN REVENUE AS MORE ADVERTISERS PULL OUT)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

BLACK FRIDAY FORMÅR IKKE AT MOBILISERE BRITISKE SHOPPERE, IDET SALGET AFTAGER

Tidlige salgsindikationer peger på, at Black Friday i Storbritannien var en mere stilfærdig affære end forventet, da onlinesalgsaktiviteten var lavere end sidste år samtidig med, at antallet af fysiske kunder ved frokosttid fredag var faldet med mere end 5 pct. sammenlignet med sidste år.

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

UK STÅR IFØLGE RISHI SUNAK TIL AT FÅ 30 MIA. PUND I INVESTERING

Annonceringen af de nye investeringsforpligtelser sker ved et topmøde i Surrey, hvor den britiske regering er vært for mere end 200 erhvervsledere. De nye investeringer spænder ifølge Sunak over vidt forskellige brancher såsom vedvarende energi og teknologi til bioteknologi og forventes at bidrage til skabelsen af 12.000 job. (UK IN LINE FOR £30bn OF INVESTMENT, SAYS RISHI SUNAK)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

Tidligere SAS-CHEF OM NYE EJERE: ABSOLUT DEN VÆRSTE LØSNING

Den tidligere SAS-chef Mats Jansson, der ledede SAS gennem fire år, mener, at kunderne kommer dårligere ud med Air France-KLM på ejersiden. Han siger om dem, at de er et "scary team". (TIDLIGERE SAS-SJEF OM NYE EIERE: - ABSOLUTT DÅRLIGSTE LØSNING)

.\\˙ MarketWire