Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tørlastindeks fortsætter op for tredje dag i streg: Steget 29 pct. på tre dage

27/11 14:31

Tørlastindekset Baltic Dry fortsætter opturen og stiger for tredje dag i træk.

Mandag stiger indekset 7,5 pct. til 2259, hvilket er det højeste niveau siden juni 2022. Siden onsdag er indekset steget 28,7 pct.

Det er især de store Capesize-skibe, der er den største skibstype inden for tørlast, der har drevet fremgangen med en stigning mandag på 12,8 pct. De lidt mindre Panamax-skibe viser en ratestigning på 1,6 pct.

Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over hele verden.

Baltic Dry ramte et foreløbigt højdepunkt 20. maj 2008, da indekset ramte 11.793.

Det laveste niveau nogensinde blev nået onsdag den 10. februar 2016, hvor indekset faldt til 290 point.

.\\˙ MarketWire