Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand siger farvel til 105 medarbejdere og ændrer ledelsesstruktur

28/11 09:26

Alm. Brand afskediger 105 medarbejdere som en del af ny struktur, der følger efter selskabets overtagelse af Codan.

Det giver også en ekstraregning på omkring 50 mio. kr., der rammer i årets fjerde kvartal, oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag.

- Vi har siden sammenlægningen begrænset antallet af nyansættelser mest muligt, men vi kan desværre ikke undgå afskedigelser, selvom det er utrolig trist at skulle sige farvel til dygtige kolleger, som har været med til at skabe det Alm. Brand Group, vi er i dag, siger topchef Rasmus Werner Nielsen i meddelelsen.

Hertil følger en ny ledelsesstruktur, hvor målet er at skabe en ny og enklere organisation med fem medlemmer i den øverste ledelse.

- Den hidtidige organisation har sikret, at vi har kunnet gennemføre de store forandringer i forbindelse med sammenlægningen af Alm. Brand og Codan og samtidig opretholde kontinuitet i vores drift og service af vores kunder. Vi er nu nået så langt, at vi i dag kan tage det næste skridt med en tilpasning af organisationen, der forenkler og styrker vores forretning og skaber en mere effektiv ledelsesstruktur, siger topchef Rasmus Werner Nielsen i meddelelsen.

De ekstra engangsomkostninger bliver udgiftsførst i fjerde kvartal 2023 som særlige omkostninger. Særlige omkostninger til integration af Codan, realisering af synergier og fratrædelsesomkostninger relateret til dagens afskedigelser forventes derfor nu at blive i niveauet 350 mio. kr. mod tidligere i niveauet 300-350 mio. kr., skriver Alm. Brand.

Alle øvrige forventninger fastholdes, herunder et forsikringsresultat på 1,35-1,45 mia. kr. eksklusive afløbsgevinster og -tab for årets sidste kvartal, lyder det.

Topledelsen udgøres dermed af administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen, Vice-CEO og leder af People & Claims Anne Mette Toftegaard, finansdirektør Andreas Ruben Madsen, CCO Camilla Amstrup med det kommercielle ansvar samt CIO Bo Krag Esbensen, der har ansvar for forretningsudvikling og teknologi.

.\\˙ MarketWire