Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens internationale avisuddrag med Nvidia, Microsoft og Japan

30/11 07:45

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

JAPANSKE BANKMYNDIGHEDER ER PÅ VAGT OVERFOR RENTESTIGNINGSRISIKO

De japanske myndigheder retter pres mod regionale banker forud for, at den japanske centralbank hæver renten for første gang i mere end et årti. Presset skyldes, at bankmyndighederne vil undgå, at de regionale banker møder samme skæbne som Silicon Valley Bank i USA, der kollapsede i foråret. (JAPANESE BANK REGULATORS ON ALERT FOR SVB-STYLE RATE RISKS)

EU VIL KÆMPE FOR SKAT PÅ FLYBRÆNDSTOF TIL COP28

EU vil lave lobbyarbejde for at få indført en international skat på flybrændstof, når verdens ledere mødes til FN's COP28-møde, der starter i dag i Dubai. Flybrændstof er en af de få former for brændstof, som er undtaget skat i det meste af verden, og ifølge EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra, vil en skat generere en "substantiel mængde penge" med en "relativ lille afgift" per fly. (EU TO LOBBY FOR TAX ON AEROPLANE FUEL AT COP28)

MICROSOFT FÅR EN OBSERVATØRROLLE I OPENAI'S NYE BESTYRELSE

Microsoft, der har investeret 10 mia. dollar i ophavsselskabet til Chat-GPT, vil få en rolle som observatør uden stemmeret i OpenAI's nye bestyrelse. Det sker i et forsøg på at styrke selskabets virksomhedsledelse efter en turbulent uge, hvor fem ud af seks direktører blev fyret eller sagde op. (MICROSOFT WILL HAVE OBSERVER ROLE ON OPENAI'S NEW BOARD)


WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

KINAS ØKONOMI VISER NYE TEGN PÅ STAGNATION

En række nye nøgletal viser, at mørke skyer truer over den økonomiske økonomi, idet aktivitet i servicesektoren faldt for første gang i år. Kinas PMI for industri, der er en indikator for den månedlige udvikling i den økonomiske aktivitet indenfor industrien, faldt fra 49,5 i oktober til 49,4 i november. (CHINA'S MANUFACTURING PMI EDGED LOWER, SIGNALING CONTINUED WEAKNESS)

FAGFORENING FOR BILARBEJDERE I USA LANCERER MOBILISERINGSKAMPAGNE PÅ TOYOTA OG TESLA-FABRIKKER

The United Auto Workers (UAW) har lanceret en af de største mobiliseringskampagner nogensinde, som de har målrettet 13 forskellige bilproducenter, herunder store udenlandske selskaber såsom Toyota, Volkswagen og Tesla. Det sker i et forsøg på at udnytte det momentum, fagforeningen har opnået i forbindelse med sine betydelige indrømmelser fra bilproducenter i Detroit. (UAW LAUNCHES ORGANIZING DRIVE, TARGETS TESLA AND TOYOTA)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

ELON MUSK LANGER UD EFTER ANNONCØRER FOR AT TRÆKKE SIG FRA X

Elon Musk, der ejer det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter, har i et opsigtsvækkende interview rettet hårde ord mod de annoncører, der har trukket sig fra hans medie efter beskyldninger om, at Musk har støttet antisemitisk indhold. Han anerkender, at et omfattende boykot vil ruinere X, men beskylder selskaberne for at afpresse X og beder dem om at "go fuck yourself". (MUSK USES A CRUDE INSULT TO SLAM ADVERTISERS FOR PULLING BACK FROM X)

NVIDIA-DIREKTØR ER IKKE BEKYMRET FOR ØGET KONKURRENCE INDEN FOR KUNSTIG INTELLIGENS

Siden Chat-GPT gik i luften sidste år, har startup-selskaber og teknologigiganter efterstræbt at udvikle halvledere, der er nødvendige for kunstig intelligens og dermed udfordre Nvidias markedsdominans. Administrerende direktør for Nvidia Jensen Huang er ikke bekymret for konkurrenter og siger, at selskabet har et markant forspring. (NVIDIA CEO IS NOT WORRIED ABOUT RISING A.I. INDUSTRY COMPETITION)


THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

STORBRITANNIENS KONKURRENCETILSYN UNDERSØGER MARKED FOR MODERMÆLKSERSTATNING

Konkurrencetilsynet vil nu granske markedet for modermælkserstatning, efter at det er kommet frem, at producenter har hævet priserne med 25 pct. på blot to år. Det har gjort producenterne i stand til at hæve deres profitmarginer markant til trods for, at mange briter har oplevet stigende leveomkostninger. (UK COMPETITION WATCHDOG TO INVESTIGATE BABY FORMULA MARKET)


THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

BREXIT-BUREAUKRATI RISIKERER AT FORLÆNGE INFLATIONSKRISEN

Ifølge Storbritanniens største detailhandlere trues håbet om at mindske inflationen markant til næste år af, at omkostningerne forbundet med at drive forretning stadig er for høje. Det Britiske Detailsalgs Konsortium sagde, at udfordringen med omkostningstung bureaukrati forbundet med Brexit risikerer at forlænge prisstigningerne i de britiske butikker. (BREXIT RED TAPE RISKS EXTENDING INFLATION CRISIS, RETAILERS WARN)


DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

REDUCEREDE KURSMÅL FOR H&M OG ERICSSON

Både det svenske tøjmærke H&M og telekommunikationsvirksomheden Ericsson har fået sænket deres kursmål af den amerikanske bank JP. Morgan. Banken har også sænket kursmålene for en række svenske banker. (SÄNKTA RÅD FÖR H&M OCH ERICSSON - HÄR ÄR DAGENS REKAR)


DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

EQUINOR SÆLGER SINE AKTIVITETER I NIGERIA

Det norske olieselskab Equinor oplyser ikke en pris, men køberen er det nigerianskejede Chappal Energies. Equinor har solgt ud af flere lande, siden Anders Opedal blev administrerende direktør i 2020. (EQUINOR SELGER VIRKSOMHETEN I NIGERIA)

.\\˙ MarketWire