Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med SAS, Lundbeck og MT Højgaard

1/12 06:47

BØRSEN

DANSKE TOPCHEFER SPÅR SVÆRT 2024

Geopolitisk uro og økonomiske udfordringer har spændt ben for mange af landets største virksomheder i 2023. Det kommende år ser ikke ud til at blive meget bedre, mener flere topchefer. Især forbrugerrettede selskaber bliver ramt, spår cheføkonom. (forside + side 6-7)

LUNDBECK I NYT SATS PÅ ØJENSYGDOM

Lundbeck har med skridtet ind i migræne allerede bevæget sig væk fra det mangeårige fokus på psykiske lidelser. Det hamskifte udvides nu, når selskabet satser på at udvikle et lægemiddel mod den sjældne øjensygdom Graves’ orbitopati. (Side 8)

UBS: EN BESTEMT RISIKO ER I FOKUS FOR INVESTORER I 2024

En af verdens største formueforvaltere, UBS, tror på lavere renter i 2024 – men er bekymret for udviklingen i oliepriserne. (side 16)

MT HØJGAARD SKIFTER TOPCHEF

Henrik Mielke, der har været topchef i selskabet siden marts 2022, stopper på posten og bliver erstattet af Steffen Baunsgaard, der tidligere har været mangeårig administrerende direktør i Huscompagniet og koncerndirektør i NCC Danmark. (side 18)

SAS TAGER KAMPEN OP MOD AGGRESSIVE KONKURRENTER

Mens SAS kæmper med at genskabe forretningen, går flere af de største konkurrenter til angreb på det delvist danske flyselskabs hjemmebane i Københavns Lufthavne. Topchef i SAS, Anko van der Werff, fortæller, at SAS vil tage kampen op med Norwegian og SAS. (side 20)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JYSK VINDER KUNDER OG SALG, MENS INDTJENINGEN GÅR TILBAGE

Den danske detailkoncern Jysk, der nu har 3350 butikker i 48 lande, kører på med milliardinvesteringer og ekspansion. Det kommende år skal der åbnes mindst 135 nye butikker, mens Marokko efter planen bliver næste nye salgsland. (side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS-TOPCHEFEN MÅ OPGIVE AT SPÅ OM FREMTIDEN

SAS har pludselig intet bud på, hvor meget selskabet kommer til at tjene i den kommende regnskabsperiode. Topchef Anko van der Werff giver en forklaring og sit bud på, hvad EU vil kræve for at godkende det kommende indskud fra den danske stat. (side 6)

DYK I MEDICINSALGET DÆMPER DANSK VÆKST

Dansk økonomi halter afsted. Her i tredje kvartal havde vi en tilbagegang på 0,1 procent i vores samlede produktion i form af BNP. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Landets store talfabrik skriver direkte, at det i tredje kvartal er medicinalindustrien, som har trukket dansk økonomi i rødt. (side 8)

.\\˙ MarketWire