Containerrater stiger efter tre uger med fald
1/12 08:06
Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai stiger efter tre uger i streg med fald.
Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser en stigning på 1,8 pct. til 1010,81.
Indekset fortsætter dermed tilværelsen omkring 1000, hvor det hele året har svinget mellem en bund i 886,85, der blev nået lige før den kinesiske Golden Week i oktober og en top i 1067,88, der blev nået i første uge af november.
Spotrateindekset ligger nu 13,7 pct. lavere end samme tid sidste år.
SCFI toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.
Særligt i andet halvår sidste år begyndte rateindekset at bevæge sig ned, da de mange flaskehalse i forsyningskæderne blev opløst.
Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.
.\\˙ MarketWire