Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cheføkonom: Uændrede renter i ECB er godt nyt for boligejere - rentenedsættelser i sigte

14/12 14:46

Den Europæiske Centralbanks beslutning om at fastholde renten for andet møde i træk er ventet, men ikke desto mindre stærkt positiv for boligejerne.

Det vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank i en umiddelbar kommentar til rentebeslutningen.

- Roen hos ECB giver anledning til et lettelsens suk hos mange boligejere. Især boligejere med variabel rente har været hårdt ramt af renteforhøjelserne fra ECB og Nationalbanken.

De fleste af boligejerne havde en rente i minus for halvandet år siden, og i dag sidder de med en rente tættere på 4 pct., skriver cheføkonomen.

Han peger desuden på, at 2024 formentlig vil byde på tre til fire nedsættelser fra ECB.

Herhjemme følger Nationalbanken som ECB's eksempel, og det ventes også at være tilfældet torsdag.

- Vi venter, at Nationalbanken også holder krudtet tørt senere i dag. Vi har det seneste halvandet år set, at Nationalbanken har forhøjet renten samme tidspunkter som ECB. Men med ro hos ECB i dag og en krone, som ligger tæt på, hvor man gerne vil have den, så kommer Nationalbanken heller ikke til at foretage sig noget senere i dag, skriver Jeppe Juul Borre.

Nationalbanken holder ikke rentemøde som i ECB, og kommer kun med en rentemeddelelse i tilfælde af, at renten justeres. I det tilfælde har banken for vane at melde ud ved 17-tiden.


.\\˙ MarketWire