Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Containerrater stiger for tredje uge i træk til højeste niveau i næsten et år

15/12 08:36

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai stiger for tredje uge i træk og har ramt det højeste niveau i næsten et år.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget ekstra 5,9 pct. til 1093,52.

Samlet er indekset dermed steget 10 pct. de seneste tre uger op til jul. Man skal helt tilbage til uge 1 i år for at finde et højere niveau.

Set i forhold til samme uge sidste år er spotrateindekset dog faldet 2,7 pct.

SCFI toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Særligt i andet halvår sidste år begyndte rateindekset at bevæge sig ned, da de mange flaskehalse i forsyningskæderne blev opløst.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

.\\˙ MarketWire