Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikanske solenergiaktier stråler i formarkedet efter analytikerros

15/12 14:11

Flere amerikanske selskaber inden for solenergi har kurs mod en lys start på handlen fredag, efter at den amerikanske investeringsbank Jefferies har indledt dækningen af blandt andet First Solar med en købsanbefaling.

Det er udsigten til lavere renter i 2024 og tegn på, at antallet af tilladelser til opsætning af solceller i beboelsesområder kan have ramt bunden, der har ført til Jefferies' købsanbefalinger, skriver Bloomberg News.

Dertil kan en lempelse af den amerikanske energimyndighed Federal Energy Regulation Commissions regler for tilkobling til energinetværket afhjælpe den nuværende situation med fyldte lagre.

Analytiker Dushyant Ailani venter, at solenergi vil udgøre cirka 17 pct. af det amerikanske energiforbrug i 2030, og at det vil stige til omkring 33 pct. i 2050.

Den gunstige udvikling har fået Jefferies-analytikeren til at indlede dækningen af First Solar, Enphase og Sunrun med den positive anbefaling "køb", mens Array Technologies og Sunpower må tage til takke med anbefalingen "hold".

First Solar og Sunrun går frem med henholdsvis 2,9 pct. og 4,2 pct. i formarkedet, mens Enphase vinder 4,6 pct. Samtidig stiger Array Technologies 1,5 pct., og Sunpower øger 3,7 pct.

.\\˙ MarketWire