Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordnet: Ingen fare for rater som under covid trods konflikt i Mellemøsten

18/12 07:02

A.P. Møller-Mærsk kan få gavn af stigende fragtrater, efter at den danske logistikgigant har indstillet al sejlads i Det Røde Hav efter en række angreb på flere selskabers skibe.

Der er dog næppe udsigt til fragtrater på niveau med dem under coronanedlukningen, vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Mærsks B-aktie steg fredag 7,9 pct. Stigningen var i høj grad drevet af, at selskabet sidst på handelsdagen meddelte, at det havde indstillet al containertransport med kurs mod Bab al-Mandab-strædet, efter at blandt andet Mærsks eget skib Maersk Gibraltar er blevet skudt efter af Houthi-bevægelsen i Yemen.

Det indstillede sejlads gennem strædet betyder i praksis, at Mærsk kan blive nødt til at sejle syd om Afrika, hvilket vil påvirke raterne. Der er dog ikke udsigt til, at fragtraterne skal stige til niveauet under covid-19.

- Selv om raterne kan stige, er det relevant at se tingene i et perspektiv. Verden er ikke på vej til en gentagelse af et covid-scenarie. Containerne ikke de forkerte steder, og selv om Suez-kanalen er en ekstrem vigtig handelsrute, har det ikke potentialet til at få raterne til at "gå amok", og samtidig er der ikke fuld fart på Europas økonomier, skriver Per Hansen i en kommentar.

Fragtraterne målt på spotrateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) toppede i første uge af 2022 i 5109,60. Til sammenligning blev fragtraterne senest opgjort til 1093,52.

Investeringsøkonomen påpeger videre, at det kan have yderligere konsekvenser, hvis sejlruterne skal omlægges uden om Suez-kanalen - blandt andet for olietankere, men også for Egyptens økonomi, da landet tjener omkring 10 mia. dollar om året på kanalen.

Skulle eskaleringen i Mellemøsten og påvirkningen på skibstrafikken kun være kortvarig, vil det dog ikke have nogen større effekt, konkluderer Per Hansen.

.\\˙ MarketWire