Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cbrain vinder 8-årig kontrakt med Finansministeriet

18/12 09:21

Cbrain har vundet et udbud og underskrevet en 8-årig kontrakt med Finansministeriet, der giver ministeriet mulighed for fortsat at bruge den digitale platform F2.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

- For Cbrain er dette vigtigt, da det bekræfter F2-platformens konkurrenceevne, og det understøtter en stærk position på det danske hjemmemarked, skriver Cbrain i meddelelsen.

Størstedelen af Cbrains forretning med den offentlige sektor i Danmark er baseret på en rammeaftale under navnet Saas, Software as a service. For to år siden udsendte regeringen et nationalt udbud om en fornyelse af rammeaftale, som Cbrain blev leverandør for.

Nogle styrelser og ministerier, herunder Finansministeriet, har dog individuelle udbud.

Fornyelsen af Saas-aftalerne er vigtige for Cbrain, da de udgør en væsentlig del af selskabets samlede abonnementsomsætning, oplyser selskabet.

Aktien stiger 0,6 pct. til 248 kr.

.\\˙ MarketWire