Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vans- og North Face-ejer dykker efter hackerangreb

18/12 17:41

VF Corp., selskabet bag skomærket Vans og fritidstøjsmærket North Face, falder med 8,4 pct. i mandagens marked, hvilket sender aktien til bunds i S&P 500.

Årsagen er et hackerangreb mod virksomheden i weekenden, og investorerne frygter derfor, at det vil skade salget her en uge inden jul.

Cyberangrebet blev opdaget i midten af sidste uge, hvor VF Corp. indledte arbejdet med at inddæmme skaderne.

- Dette er et forfærdeligt tidspunkt for sådan en hændelse, kommenterer Jonathan Komp, analytiker i finanshuset Baird.

Han regner ikke med nogen effekt på salget i de fysiske butikker, men hjemmesiderne for Vans, North Face, Dickie's og Timberland er allesammen ramt og viser en meddelelse om, at "logistiske forstyrrelser påvirker leveringsdatoer".

- Vi mener, at konkurrenterne generelt garanterer levering inden jul, hvis kunderne skynder sig med deres køb inden den 18. til 21 december, hvilket understreger risikoen for annullerede bestillinger eller mistet salg i løbet af dette vigtige shoppingvindue for VF Corp., lyder det også fra Baird.

.\\˙ MarketWire