Aktivistinvestoren Cevian køber aktiepost på 9 mia. kr. i UBS
19/12 07:27
Den svenske aktivistinvestor Cevian Capital har opbygget en aktiepost på 1,2 mia. euro svarende til 9 mia. kr. i UBS, idet den satser på, at den schweiziske storbank kan fordoble sin værdiansættelse i løbet af de næste tre til fem år.
Cevian, der er Europas største dedikerede aktivistinvestor, har investeret lige under en tiendedel af sin samlede portefølje i UBS-aktier, siden den reddede Credit Suisse i marts, skriver Financial Times.
- Dette er den største mulighed inden for den globale finanssektor, siger Lars Förberg, Cevians medstifter, til Financial Times.
- UBS er værdiansat som en gennemsnitlig europæisk bank, ikke som en førende global formueforvalter. Hvis værdiansættelsesforskellen til Morgan Stanley . . . er lukket, er UBS-aktien 50 schweizerfranc værd, fortsætter han.
Aktierne i UBS er steget næsten 50 pct. til mandagens lukkekurs i 25,35 schweizerfranc, siden banken indvilligede i at overtage kollapsede Credit Suisse.
Cevian Capital er i Danmark blandt andet kendt for at have været storaktionær i Danske Bank, hvor aktivistfonden begyndte sit køb i 2011, da man mente, at banken havde potentiale trods fejlkøb i både Irland og Finland.
Aktivistfonden er også en betydelig aktionær i den fællesnordiske storbank Nordea samt i den finaske mineudstyrskoncern Metso.
.\\˙ MarketWire