Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shape Robotics gennemfører opkøb af polsk selskab

19/12 10:03

Shape Robotics, har gennemført opkøbet af den polske virksomhed Skriware, og får dermed hurtig adgang til det polske marked for uddannelsesteknologi.

Det skriver Shape Robotics i en selskabsmeddelelse.

Købet sker via et "aktie-swap", hvor de eksisterende aktionærer i Skriware modtager aktier i Shape Robotics. Transaktionen er aftalt til 5,1 mio. euro svarende til 38 mio. kr. og består af over 1 mio. nye aktier i Shape Robotics.

- Opkøbet af Skriware åbner en mulighed for at udvide vores produktsortiment, styrke vores organisation og rækkevidde samt øge vores salg og marginer. Deres mission går i tråd med vores, og sammen kan vi mere effektivt understøtte og fremme udviklingen af STEAM-uddannelse for børn og unge. Vi kalder gerne Skriware den polske pendant til Shape Robotics, og nu kan vi sammen penetrere det hurtigt voksende marked i Polen og det øvrige Europa, siger André Fehrn, der er administrerende direktør, i meddelelsen.

Overtagelsen af Skriware sker den 1. januar 2024.

.\\˙ MarketWire