Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Novo Nordisk, Telefónica og Nippon Steel

20/12 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

FINANCIAL TIMES’ PERSON OF THE YEAR: LARS FRUERGAARD JØRGENSEN FRA NOVO NORDISK

Den administrerende direktør for danske Novo Nordisk er banebryder for en kommerciel innovation, der kan have en dyb indvirkning ikke blot på sundhedsvæsenet, men på samfundet, på de offentlige finanser og på vores forhold til fødevarer. (FT PERSON OF THE YEAR: LARS FRUERGAARD JØRGENSEN OF NOVO NORDISK)

SPANIEN VIL KØBE 10 PCT. AF TELEFÓNICA SOM SVAR PÅ SAUDIARABISK AKTIEOPBYGNING

Spanien vil købe en andel på op til 10 pct. i teleselskabet Telefónica som et svar på et tiltag fra Saudi-Arabiens STC Group, der er majoritetsejet af Riyadhs suveræne formuefond, om at erhverve 9,9 pct. af selskabet. Beslutning øger intensiteten i kampen om indflydelse hos Telefónica, der har aktiviteter inden for sikkerhed og forsvar - da den saudiske gruppe søger at udvide sine investeringer i Europa. (SPAIN TO BUY 10% SHARE IN TELEFÓNICA IN RESPONSE TO SAUDI STAKEBUILDING)

CONTAINERSKIBE DROPPER RØDEHAVET MENS ALLIEREDE KÆMPER FOR AT AFVÆRGE ANGREB

Containerskibsrederierne dropper i stigende grad en af verdens travleste handelsruter. Mange af verdens største fragtskibe er omdirigeret for at undgå Det Røde Hav grundet stigende angreb fra iransk-støttede oprørere i regionen. (CONTAINER SHIPS ABANDON RED SEA AS ALLIES SCRAMBLE TO FEND OFF ATTACKS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

VOLKSWAGENS JOBREDUKTION SKAL REDDE FLAGSKIBSMÆRKET

Volkswagen har indgået en aftale med medarbejdere, der vil hjælpe VW med at spare op til 4,4 mia. dollar næste år ved at reducere størrelsen af arbejdsstyrken. (VOLKSWAGEN JOB CUTS TO HELP SAVE FLAGSHIP BRAND $4.37 BILLION NEXT YEAR)

NIPPON SATSER STÅLSAT PÅ AMERIKANSK PRODUKTIONSRENÆSSANCE

Det amerikanske industriikon US Steel bliver købt med en klækkelig præmie af den japansk konkurrent Nippon Steel. Amerikanske politikere er allerede i gang med at råbe op, selvom regulatoriske argumenter imod en handel ser tvivlsomme ud. (NIPPON MAKES STEELY BET ON A U.S. MANUFACTURING RENAISSANCE)

BOLIGSALGET I NOVEMBER FALDT SANDSYNLIGVIS EFTER AT REALKREDIT RENTEN NÅEDE TO ÅRTIERS TOP

Onsdagens rapport for salg af eksisterende boliger vil sandsynligvis vise, at boligkøbere trak sig fra køb af eksisterende boliger, da realkreditrenterne steg til det højeste niveau i to årtier. (NOVEMBER HOME SALES LIKELY FELL AFTER MORTGAGE RATES HIT TWO-DECADE HIGHS)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

EKSPORTØRER FRYGTER NYE HANDELSREGLER MED EUROPA

Vanskeligheder for britiske virksomheder med at håndtere post-Brexit-handelsordninger er ikke blevet mindre, og yderligere problemer truer, ifølge en arbejdsgivergruppe. Tre ud af fem virksomheder mener, at handel med EU er vanskeligere nu, end det var for et år siden. (EXPORTERS FEAR NEW TRADE RULES WITH EUROPE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

KÆVLERIET OM ELBILTILSKUD FORTSÆTTER

Mange bilproducenter ønsker i første omgang at betale tilskuddene til elbiler af egen lomme. Imens fortsætter kævleriet i koalitionsregeringen. Og der er også kritik fra andre sider. (DAS GERANGEL UM DIE E-AUTO-PRÄMIE GEHT WEITER)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

KONKURRENCEMYNDIGHEDER UNDERSØGER SKADESFORSIKRINGSSELSKABER FOR KONTRAKTKARTEL

Den japanske Fair Trade Commission har gennemført inspektioner hos fire store skadesforsikringsselskaber på baggrund af påstande om, at de har dannet et kartel for at forudaftale præmier for fælles forsikringskontrakter med virksomheder og offentlige myndigheder. (FTC INSPECTS NONLIFE INSURERS OVER ALLEGED JOINT CONTRACT CARTEL)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

CHINA SOUTH CITY AFVÆRGER OBLIGATIONSMISLIGHOLDELSE EFTER AFTALE MED INDEHAVERNE

Ejendomsselskabet China South City har med snævert flertal afværget en misligholdelse af en dollar-denomineret obligation, efter at kreditorerne godkendte ændringer til en af de fem obligationsserier på samlet 1,35 mia. dollar på deadlinedagen. (CHINA SOUTH CITY AVERTS DEFAULT ON JULY 2024 BOND AFTER CONSENT FROM HOLDERS)

.\\˙ MarketWire