Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Unibrew køber dansk mikrobryggeri

20/12 10:54

Royal Unibrew er blevet enige med barkoncernen Rekom Group om købet af det danske mikrobryggeri Too Old to Die Young.

Det meddeler Unibrew på LinkedIn onsdag.

- Royal Unibrew har fået mulighed for at overtage Too Old To Die Young, som er et stærkt og spændende brand med stort potentiale. Aftalen er ikke kun et udtryk for vores ambition om at være førende inden for craft og premium øl, men også vores respekt for det unikke håndværk og karakter, som Too Old To Die Young repræsenterer, udtaler Kasper C. Ryttersgaard Jacobsen, der er direktør for Royal Unibrews danske forretning.

Aftalen har til hensigt at styrke brandets position inden for craft og super premium øl og bidrage til yderligere vækst for Royal Unibrew i ølmarkedet, skriver bryggeriet yderligere.

Der er ikke oplyst en pris.

.\\˙ MarketWire