Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Generelle kursfald efter amerikansk gevinsthjemtagning

21/12 06:32

De fleste asiatiske aktiebørser afspejler onsdagens markante vending på Wall Street, der satte en stopper for fik en lang række positive dage med rekord på rekord, da en kraftig gevinsthjemtagning satte ind i den sene handel.

Samtidig ser investorerne frem mod fredagens amerikanske inflationsdata, der vil kunne give fingerpeg om den amerikanske centralbanks villighed til at reducere renterne til næste år.

- De tre amerikanske benchmark-indeks trak sig kraftigt tilbage i den sene handel efter at have ramt deres respektive top inden for dagen og afsluttede en stigningsrække på mere end én uge. Det kan skyldes et overkøbt marked, da rentenedsættelses-optimismen løb tør for damp, siger analytiker Tina Teng fra CMC Markets i Sydney ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de amerikanske aktieindeks på 0,2-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Det japanske marked virker modløst efter onsdagens vending og markante kursfald i USA, hvilket har sat investorerne i gang med at trække profitten i land efter en uge med stigninger.

- Det japanske marked starter med fald efter drop i de amerikanske aktier anført af gevinsthjemtagning, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 falder 1,6 pct., og Topix-indekset dropper 1,1 pct.

Også markedet i Hongkong ligger under for den negative udvikling, mens de kinesiske aktier på fastlandet ligger med få positive indeks i hele den asiatiske region.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,2 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 stiger henholdsvis 0,2 pct. og 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,6
Topix-1,1
Hongkongs Hang Seng-0,2
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
+0,5
Taiwan Taiex-0,6
Sydkoreas Kospi-0,8
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200-0,3

.\\˙ MarketWire