Missilangrebene i Det Røde Hav har fået flere containerrederier til at omdirigere deres ruter til at sejle syd om Afrika. Det forsinker skibene med flere uger, hvilket har fået luftfragtordrerne hos SAS til at stige.

Det skriver Børsen.

- Vi kan absolut mærke, at vi tager mere fragt ind nu, end vi gjorde før missilangrebene i Det Røde Hav. Det er for tidligt at sige, hvor meget efterspørgslen øges, men hvis man ser på tidligere episoder, hvor søfragten har været udfordret, så flytter en mærkbar del over til vores forretning, siger Alexandra Lindgren Kaoukji, der er pressechef i SAS, til avisen.

Stigningen i luftfragt vidner dog ifølge luftfartsanalytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen, er ikke om en ændring i fragtmarkedet.

- Lige nu handler det mest om at håndtere den panik, der er opstået, fordi godset, der skulle have været igennem Det Røde Hav og Suezkanalen, bliver forsinket markant. Det betyder på den korte bane, at flyene virkelig skal fyldes op. På længere sigt vil kunderne regne forsinkelserne ind i planlægningen, for luftfragten er betydeligt dyrere, siger han til Børsen.

Ifølge Jacob Pedersen kommer medvinden i markedet for luftfragt dog ikke SAS' til gode i overvældende grad, idet fragt af gods udgør en mindre del af luftfartsselskabets samlede økonomi.

SAS' division for godsfragt, SAS Cargo, opnåede i regnskabsåret 2022/2023, der sluttede i oktober, en omsætning på omkring 800 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 28,3 mia. kr. SAS afsluttede regnskabsåret med et underskud på 3,8 mia. kr, skriver Børsen.

Jacob Pedersen anslår derfor, at en stigning i luftfragten ikke vil ændre markant på SAS' samlede økonomiske situation på sigt.

Originalartikel: Børsen, 27. december, side 2

.\\˙ MarketWire