Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Østrigsk centralbankchef: Ingen garanti for rentenedsættelse fra ECB næste år

28/12 10:54

Der er ingen garanti for, at Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten næste år. Sådan lyder meldingen fra Østrigs centralbankchef, Robert Holzmann, torsdag i en meddelelse fra centralbanken ifølge Bloomberg News.

- Normaliseringen af pengepolitikken viser allerede effekt på inflationen, som aftager, men det er fortsat alt for tidligt at spekulere i rentenedsættelser, lyder det blandt andet fra Holzmann, der også sidder med i ECB's rentekomité.

Vurderingen kommer, efter at ECB på sine to seneste møder i december og oktober har fastholdt renterne, men undladt at forholde sig til markedets forventninger om, at 2024 vil byde på indtil flere rentenedsættelser.

Budskabet fra ECB-chef, Christine Lagarde, var oven på det sidste rentemøde, at banken endnu ikke har taget hul på drøftelserne af en rentenedsættelse.

Samtidig er signalet, at renten skal fastholdes i et stykke tid på et højt niveau, eller plateau, efter ti renteforhøjelser på stribe fra juli 2022 og frem til september 2023 for at få bugt med den tårnhøje inflation.

- Selv om ECB er forbi en periode uden fortilfælde med en serie på ti renteforhøjelser i træk, er der heller ikke i 2024 nogen garanti for rentenedsættelser, lyder det fra Holzmann i meddelelsen fra den østrigske centralbank.

Holzmann venter, at inflationen i eurozonen vil nå ECB's målsætning på 2 pct. i løbet af de næste to år.


.\\˙ MarketWire