Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norsk pensiongigant sælger ud af "uetiske" selskaber i Golfstaterne

28/12 14:01

Den norske pensionskasse KLP har solgt dets aktier i verdens største olieselskab Saudi Aramco på grund af oliegigantens manglende klimaindsats. Også 11 andre selskaber i Golfstaterne er blevet valgt fra på grund af menneskerettighedsproblemer.

Det skriver pensionskassen, der forvalter over 700 mia. norske kroner svarende til omkring 500 mia. kr.

Det er ikke fordi, det drejer sig om store de investeringer, der samlet svarer til 105 mio. kr., skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er selskaber i telekommunikations- og ejendomssektoren i Kuwait, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der er blevet valgt fra på grund af "uacceptabelt høje risici for krænkelser af menneskerettighederne", oplyser pensionskassen.

Saudi Aramco er blevet sortlistet på grund af dets bånd til den saudiarabiske stat, der ejer en stor del af oliegiganten, og for ikke at leve op til KLP's forventninger til klima- og energiomstillingsplaner.

- Den overordnede begrundelse for disse udelukkelser er, at Golfstaterne forbliver præget af autoritære regeringssystemer, der begrænser ytringsfriheden og politiske rettigheder, herunder for kritikere og menneskerettighedsaktivister, siger Kiran Aziz, der er leder af ansvarlige investeringer hos KLP.

Forud for beslutningen har KLP fået lavet en såkaldt due diligence-analyse af investeringerne i Golfstaterne.

.\\˙ MarketWire