Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, Pandora og Rockwool

29/12 06:32

BØRSEN

REKORD: C25-INDEKSET ER STEGET TI DAGE I TRÆK

De danske eliteaktier har sat en slutspurt ind og er steget de sidste ti handelsdage. Faldende inflation og renter har givet medvind til aktier. (Forside, side 4)

KAPITALPLAN BLEV STEMT NED I KRISERAMTE GN

Et aktionæroprør brød ud i lys lue i GN Store Nord i 2023, da en kapitalplan, som skulle redde selskabet ud af en krise, blev sparket til hjørne af aktionærerne. Det sendte topledelsen tilbage til tegnebrættet for at forme en ny. (Side 6-7)

DANSKE BANKS AKTIEFOLK TROMLER KONKURRENTERNE NED

I den årlige Prospera-undersøgelse får Danske Banks aktieafdeling en historisk høj karakter af de institutionelle investorer, der handler med danske aktier og fastholder sin meget høje andel af aktiehandlen. (Side 10)

NOVO NORDISK HAR UDEN FORTILFÆLDE HAFT DET VILDESTE ÅR I DANSK ERHVERVSHISTORIE

Novo Nordisks 2023 vil stå tilbage som et af de vildeste år i dansk erhvervshistorie. En analytiker, en økonom, en historiker og en tidligere topchef ser tilbage på højdepunkterne. (Side 14-15)

VOLDSOMT VEJR VIL STADIG FORSTYRRE GLOBAL HANDEL

Flere afgørende knudepunkter for global handel har i år været forstyrret af voldsomt vejr, og udfordringen bliver ikke mindre. (Side 16)


BERLINGSKE BUSINESS

PANDORA TAGER FØRERTRØJEN I KAPLØBET OM ÅRETS AKTIEHØJDESPRINGER

Det har været et vildt år på det danske aktiemarked med store nedture og så en juleslutspurt af format. Det har været et år, der på mange måder har handlet om Novo Nordisk – og så alle de andre. Næsten alle danskere er på den ene eller anden måde aktionærer. (Forside, side 8-9)

IRSK FINTE TIL SALG AF WEGOVY-MEDICIN SKAL GRANSKES

I foråret blev det undersøgt, hvor omhyggelige eller lemfældige onlineklinikkerne var, når de udskrev lægemidlet Wegovy. Nu har den britiske læge Daniel Atkinson, der udskrev slankemedicinen fra Novo Nordisk, fået de irske myndigheder på nakken. (Side 2)

ROCKWOOL KØBER VIRKSOMHED MED FORBINDELSE TIL RUSSISKE RIGMÆND

Den danske isoleringsgigant Rockwool køber en polsk virksomhed, der er konfiskeret for at have forbindelse til russiske rigmænd på sanktionsliste. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GYLDNE TIDER VENTER SKIBSINDUSTRIEN

De mange danske leverandører til rederiernes skibe kan regne med en fordobling af produktionen i de kommende 15 år – ikke mindst på grund af omstillingen til mere miljøvenlig søfart. (Forside, side 6-7)

SØREN SKOU BLIVER BESTYRELSESFORMAND I DETAILKONCERNEN BYGMA

Toplederen Søren Skou, der førte Mærsk til de to største overskud i dansk erhvervshistorie under pandemien, bliver formand for byggemarkedet Bygma. (Side 4)

.\\˙ MarketWire