Der er yderst stille på valutamarkedet fredag morgen, hvor slutspillet om udviklingen i 2023 udspilles under meget lav volumen og total mangel på interesse fra markedsdeltagernes side.

Dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag morgen i 101,17 mod 100,83 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Ved årets indgang lå indekset i 103,94, og den amerikanske valuta står således til at ende 2023 svækket. Det står i skarp kontrast til udviklingen det foregående år, alt sammen på baggrund af den amerikanske centralbank, Federal Reserves pengepolitik.

Siden Federal Reserve lancerede den aggressive renteforhøjelsescyklus i begyndelsen af 2022 for at få bugt med den daværende skyhøje inflation, har forventningerne til, hvor langt de amerikanske renter skulle op, været den altafgørende drivkraft for dollarbevægelserne i det meste af de seneste to år.

Men da de økonomiske data i efteråret i år endelig begyndte at vise tegn på, at inflationen i USA er ved at afkøles, vendte investorerne rundt og rettede fokus mod, hvor hurtigt centralbanken vil begynde at sænke renten - en forventning, der rigtig tog fart efter bløde meldinger fra centralbankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee, i december.

Det har sendt dollarindekset ned med mere end 2 pct. for december måned og omkring 2,2 pct. for hele året.

- Dollar vil sandsynligvis komme under pres i 2024, da Federal Reserve formelt signalerer et slapperagtigt vendepunkt, men vi er nødt til at se, hvordan væksten uden for USA skrider frem, siger chefstrateg Charu Chanana fra Saxo Bank i Singapore til Reuters.

Svækkelsen af dollar har især bragt den fælleseuropæiske valuta, euro, og britiske sterling tilbage på banen med en styrkelse på henholdsvis 3 pct. og 5 pct. for året over for dollar.

Og mens de politiske beslutningstagere i Den Europæiske Centralbank (ECB) og Bank of England (BoE) ikke har signaleret nogen forestående rentereduktioner på de seneste pengepolitiske møder tidligere i indeværende måned, ser investorerne med lidt andre øjne på den sandsynlige udvikling og satser på, at lavere amerikanske renter næste år vil give plads til, at de andre store centralbanker kan følge trop.

- Vi tror på, at centralbankerne i de avancerede økonomier er i gang med at trække timingen frem for rentenedsættelser. For så vidt angår udsigterne for G10-centralbanker, bliver holdningen om "høje renter i længere tid", som mange institutioner har indført gennem 2023, nedprioriteret, vurderer økonomer hos Wells Fargo i deres udsigter for det kommende år.

Samlet har udsigten til, at 2024 kan bliver året, hvor de store centralbanker begynder at sænke renten, udløst en massiv risikoappetit som har sendt de globale aktier op på verdens store børser.

Og så kurserne på de globale obligationer er steget markant, efter kursfald i det meste af de seneste to år grundet de gentagne renteforhøjelser. Den toneangivende tiårige amerikanske statspapirrente er fredag 3,83 pct. efter at være faldet næsten 120 basispoint fra det 16-årige toppunkt på 5,02 pct. i oktober.

Euro koster fredag morgen 1,1070 dollar mod 1,0680 dollar ved årsskiftet 2022/23. Pund sterling ligger samtidig i 1,2740 dollar mod 1,2060 dollar for et år siden.

YEN SKILLER SIG UD

Japanske yen står i kontast til euro og sterling til at ende året med en svækkelse på mere end 7 pct. Det er tredje år i træk, at den japanske valuta svækkes som følge af den japanske centralbank, Bank of Japans ultra-lempelige pengepolitiske holdning.

Og mens markedets forventninger er, at Bank of Japan vil stramme op i 2024 og droppe negative renter, fortsætter centralbanken hårdnakket med at stå ved den lempelige holdning.

Bank of Japan-guvernør Kazuo Ueda slog forleden fast, at han ikke har travlt med at afvikle den årelange ultra-løse pengepolitik, da risikoen for, at inflationen skulle stige til langt over bankens 2 pct. mål accelerere er lille.

Et resumé af udtalelser fra bankens pengepolitiske møde tidligere på måneden viser dog, at nogle af det monetære udvalgs medlemmer opfordrede til en mere intens debat om et fremtidigt exit fra nulrente-pengepolitikken, i takt med at økonomien gør fremskridt mod at nå bankens prismål.

- Udsigterne for Japan er opmuntrende for 2024 med forventninger om en robust økonomisk vækst og forbedret inflation, der viser tegn på at være bæredygtig. Alle potentielle tiltag til at stramme politikken via en renteforhøjelse udgør en væsentlig risiko for udsigterne, vurderer økonom Aadish Kumar fra T. Rowe Price ifølge Reuters.

Ifølge økonomen er en svag valuta og en imødekommende pengepolitik "nøglestøtter" for udsigten. Dermed vil Bank of Japan næppe risikere at sætte de opnåede økonomiske resultater til dato over styr.

Dollar koster fredag morgen 142,40 yen mod 131,10 yen ved årets indgang.

.\\˙ MarketWire