Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Japanske investorer kan åbne nytårschampagnen

29/12 06:42

Markedsdeltagerne tager sig et pusterum på årets sidste handelsdag på de asiatiske aktiemarkeder, der står til at få bugt med den toårige tabsrække.

Suveræne stigninger gennem de seneste par måneder, understøttet af forventningerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil begynde at sænke renten næste år, har været årsag til en fornyet risikolyst, der sender adskillige indeks til - eller tæt på - rekordniveau.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ligger fredag så godt som uændret tæt på en fem måneders top og godt på vej mod en stigning på 5 pct. for året.

Også det japanske marked kan være sig selv bekendt med en topplacering i årsudviklingen i regionen i 2023, idet Nikkei-indekset topper blandt de store aktiemarked med den stærkeste årlige præstation i et årti qua en gevinst på 28 pct.

Taiwans aktiemarked følger trop med en stigning på 26,6 pct. for året, mens Indiens BSE Sensex har givet det tredjebedste kursafkast på 19,1 pct. i 2023.

I den modsatte ende af skalaen vrider Thailands SET-indeks sig i det lidet flatterende lys som det dårligst præsterende aktiemarked i Asien i år med et fald på 15 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks følger godt med med et drop på 14 pct., mens de kinesiske blue-chip aktier i CSI 300-indekset er på vej til et drop på 11 pct. for året.

Det er tredje år i træk, at de kinesiske aktier kommer ud af året med negativt fortegn.

- Kina har skuffet investorer, der forventede et stærkt opsving efter covid. Økonomien blev ramt af udbredte og vedvarende ejendomsproblemer og lokalregeringers gældsproblemer, skriver cheføkonom William Witherell fra Cumberland Advisors i et notat ifølge AFP.

MSCIs bredeste verdensaktieindeks står til at ende 2023 med en stigning på omkring 20 pct., med store stigninger på markederne i USA, Japan, Indien og Mexico.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,5
Topix-0,2
Hongkongs Hang Seng-0,3
China Shanghai Composite+0,3
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex-0,3
Singapores STI+1,0
Sydney ASX 200-0,3

.\\˙ MarketWire