Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk kan se rateindeks buldre op

29/12 08:28

Omlægning af handelsruter efter angreb på handelsskibe i Det Røde Hav sætter sig igen i markedet for containerfragt og resulterer i en markant stigning i spotpriserne på containerfragt fra Shanghai, som stiger for femte uge i træk og har ramt det højeste niveau november sidste år.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 40,2 pct. til 1759,57.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Samlet er indekset dermed steget 77 pct. de seneste fem uger.

Set i forhold til samme uge sidste år er spotrateindekset steget 58,9 pct.

Der er dog fortsat langt fra toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Særligt i andet halvår sidste år begyndte rateindekset at bevæge sig ned, da de mange flaskehalse i forsyningskæderne blev opløst.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

.\\˙ MarketWire