Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsks asiatiske konkurrenter uden for Japan går frem

2/1 06:59

Mærsks asiatiske konkurrenter og branchefæller inden for containertransport viser tirsdag pæne stigninger - dog ikke i Japan, hvor trekløveret af rederier viser en mindre tilbagegang.

Rederierne har i den seneste tid haft markedets bevågenhed, efter at flere selskaber, heriblandt Mærsk selv, er blevet beskudt i Det Røde Hav.

Flere af logistikselskaberne har genoptaget sejladsen gennem Det Røde Hav, efter at de i en periode valgte at omlægge ruten til at gå syd om Afrika frem for gennem Suez-kanalen med stigninger i fragtraterne til følge.

Alene sidste uge steg spotpriserne målt på det kinesiske rateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) 40,2 pct. til 1759,57. Over de seneste fem uger er indekset steget 77 pct.

Lørdag blev Mærsk angrebet og forsøgt bordet i Det Røde Hav på skibet Maersk Hangzhou. Der meldes ikke om tilskadekomne.

Mærsks B-aktie steg fredag 1,3 pct. til 12.140 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
-0,6
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
-0,8
Nippon Yusen KK (Tokyo)-0,3
HMM (Sydkorea)
+6,2
Evergreen Marine (Taiwan)
+5,2
Cosco Shipping (Hongkong)
+1,4
Orient Overseas (Hongkong)
+0,7

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire