Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens danske avisuddrag med Novo Nordisk, Mærsk og Vestas

3/1 06:55

BØRSEN

DANSKE BANK HALTER STADIG EFTER DE STØRSTE I NORDEN

De seks storbanker i Norden har haft turbo på indtjeningen i 2023. Beregninger foretaget af Børsen viser, at Nordea, Danske Bank, DNG, Handelsbanken, SEB og Swedbank tilsammen ventes at præsentere et nettoresultat på 152 mia. kr. for 2023. Danske Bank klarer sig dårligst blandt de seks storbanker. (Forside, side 6-7)

FINANSHUSE VENTER FLERE OPJUSTERINGER FRA NOVO NORDISK

Analytikere vurderer, at endnu et år med væsentlige nyheder kan trække flere opjusteringer fra Novo Nordisk i 2024. Den største usikkerhed for året bliver Novo Nordisks evne til at producere nok Ozempic og Wegovy. (Forside, side 8)

EFTER HÅRDT ÅR FOR DANSKERNE: NU TEGNER DET LYSERE

De seneste to år har været hårde for danskernes privatøkonomi, men 2024 tegner lysere, lyder det fra Arbejdernes Landsbank, når privatøkonom Brian Friis Helmer skal give sit bedste bud på, hvad danskerne kan forvente i det kommende år. (Forside, side 10)

PENSIONSKÆMPER: COMEBACK FOR GRØNNE INVESTERINGER

På trods af ambitioner har de sidste par år været ualmindeligt hårde for de klassiske, grønne investeringer. Der er dog ingen grund til at aflyse den grønne omstilling, lyder det fra investorer. (Side 15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENSIONSKÆMPEN PFA VARSLER ET OPGØR MED MINESELSKABER

PFA vil tage teten og få ryddet op i den udskældte industri ved at gå i direkte konfrontation med bestyrelserne i udvalgte store mineselskaber. På forårets generalforsamlinger vil PFA stille aktionærforslag for at få mineselskaberne til at rapportere om blandt andet miljø, klima og arbejdsforhold. (Forside, side 4-5)

MÆRSK SÆTTER ALLE SEJLADSER I DET RØDE HAV PÅ PAUSE FOR NU

Siden et angreb på et af Mærsks skibe i Det Røde Hav den 30. december har rederiet valgt at indstille sine sejladser i området på ubestemt tid, lyder det i en pressemeddelelse tirsdag. (Side 5)

NOVO NORDISK: SUCCES GIVER UDFORDRING I ÅRENE FREMOVER

Med Novo Nordisk enorme succes kommer også et skarpt og globalt fokus. Novos succes vil derfor ikke kun give medvind til den siddende topchef, men han vil i fremtiden blive tvunget til udadtil at retfærdiggøre den enorme indtjening, mener erhvervshistoriker. (Forside, Side 6)

2023 VAR ET ØKONOMISK DÅRLIGT ÅR FOR KINA OG 2024 KAN BLIVE ENDNU VÆRRE

Problemerne hober sig op for den kinesiske økonomi og det er ikke klart, hvordan Beijing har tænkt sig at løse dem i det kommende år. På trods af lyspunkter i det forgangne år, har det ikke været nok til at opveje for den kinesiske økonomis strukturelle problemer, der ikke viser mange tegn på bedring. (Forside, Side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

VESTAS AKTIEN FÅR MEDVIND FRA SOLID TILGANG AF NYE ORDRER

Efter nogle hårde år væltede det ind med ordrer hos vindmøllegiganten Vestas i regnskabsårets afslutning, hvilket har bragt vindmølleproducent frem til det bedste kvartal i selskabets historie. Ifølge Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, er der gode grunde til at tro, at opturen fortsætter. (Forside, Side 2)

FAGLIG STRID OM TESLAOVERENSKOMST SPLITTER DE DANSKE FAGFORENINGER

Der er splittelse mellem danske fagforeninger om, hvordan man skal reagere på Teslas manglende overenskomster. 3F Transport er gået i sympatistrejke og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har udtrykt stor opbakning til både den svenske strejke og 3F Transports sympatistrejke, men Dansk Metal vælger en helt anden tilgang. (Forside, Side 6-7)

MÆRSK-AKTIEN STIGER VED UDSIGT TIL HØJERE FRAGTPRISER EFTER URO

Et Mærsk-skib blev kort inden nytår angrebet i Det Røde Hav, hvilket indtil videre har fået Mærsk til at sætte alle sejladser gennem området på pause på ubestemt tid. Men på trods af den usikre situation, stiger Mærsk-aktien på aktiemarkedet i København. (Side 7)

.\\˙ MarketWire