Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Uro i Det Røde Hav sætter gang i bølge af gebyrer fra rederier med kort varsel

3/1 09:01

Verdens største containerrederier har indført nye gebyrer på stribe, efter at uro i Det Røde Hav har fået flere af dem til at sejle en længere rute uden om Afrika.

Det betyder blandt andet ekstra tillæg til at betale for mere brændstof og klimagebyrer, der skal dække omkostningerne til den forlængede sejlads, og som sendes videre til kunderne.

Af hensyn til kunderne skal gebyrerne dog normalvis varsles 30 dage forinden. Den aktuelle situation har dog fået de amerikanske søfartsmyndigheder, FMC, til at godkende, at gebyrer træder i kraft med det samme, skriver Lars Jensen, der er direktør for rådgivningsvirksomheden Vespucci, i et opslag på Linkedin.

- FMC i USA har modtaget anmodninger om - og givet særlig tilladelse - fra APL og ONE til at implementere tillæg i forhold til situationen i Det Røde Hav med ikrafttrædelse nu i stedet for med sædvanlige 30-dages opsigelsesfrist, skriver han.

- Maersk, MSC, CMA CGM og Hapag-Lloyd modtog allerede før nytår lignende godkendelser til at indføre specifikke gebyrer med mindre end 30 dages varsel, lyder det videre.

For skibe, der fortsat sejler i området, er desuden set eksempler på særlige risikotillæg og højere omkostninger til forsikringer.

Gebyrerne kommer oven i allerede kraftigt stigende fragtpriser i spotmarkedet for ruterne mellem Asien og Europa.

.\\˙ MarketWire