Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Plusser i Tokyo men ellers en blandet landhandel

5/1 06:32

Der er ikke noget ensartet billede på børserne i Asien fredag, hvor der er en nogenlunde ligelig fordeling af faldende og stigende børser forud jobrapporten fra USA i eftermiddag.

I Tokyo ligger Nikkei-indekset dog i plus - årets første - efter fald torsdag, hvor japanerne vendte tilbage på arbejde, og børserne havde årets første handelsdag.

De japanske aktier nyder godt af en svækkelse af yen for fjerde dag i træk, hvilket understøtter de eksportorienterede selskaber.

Set på sektorer er stigningen i det japanske Nikkei 225-indeks drevet af ejendomme, forsyningsselskaber og banker med stigninger på henholdsvis 3,6, 2,2 og 2,0 pct.

De japanske rederier fortsætter fredag i øvrigt opad - men dog i et mere afdæmpet tempo end torsdag.

Kawasaki Kisen fører an med et plus på 2,4 pct, mens Nippon Yusen stiger 0,7 pct., og Mitsui OSK Lines ligger 1,0 pct. højere.

Topix-indekset, ligeledes i Tokyo, ligger 0,7 pct. højere.

I Hongkong ligger Hang Seng-indekset til et minus på 0,1 pct.

Shanghai Composite oplever en tilbagegang på 0,1 pct., mens CSI 300 stiger 0,2 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,1 pct.

I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder med 0,2 pct.

Her følger en oversigt over dagens udvikling:

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,6
Topix+0,7
Hongkongs Hang Seng-0,1
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,2
Taiwan Taiex-0,2
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensex+0,3
Singapores STI+0,4
Sydney ASX 200-0,1

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire