Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Morgan Stanley ser europæiske aktier komme tilbage i plus: Negang er midlertidig

9/1 12:39

Den halvsløje start på det nye år for de europæiske aktier er blot midlertidig, og aktierne bør snart vende tilbage til fremgang, hvis man bruger den historiske udvikling som rettesnor.

Sådan lyder vurderingen fra den amerikanske storbank Morgan Stanley ifølge Bloomberg News.

Børshuset baserer vurderingen på en analyse af præstationen i de europæiske aktier efter dueagtige vendinger hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i 1995 og 2019.

De store stigninger i aktierne i de sidste måneder af 2022 og faldet i starten af det nye år svarer nemlig præcis til udviklingen i de år, lyder det ifølge nyhedsbureauet fra Morgan Stanleys strateger.

Netop nu står centralbanken - hvis man skal tro både topfolk fra centralbanken selv og særligt markedets forventninger - på rampen til igen at lempe pengepolitikken efter massive stramninger gennem 2022 og 2023.

- Faldet bør vise sig taktisk. Derefter ryger vi igen højere drevet af en genprisning grundet rentesænkningshåb og frem mod lave indtjeningsforventninger (til årsregnskabssæsonen, red.), skriver strategerne i et notat, refererer Bloomberg News.

- Så snart rentesænkningerne er i gang, bør strømmene fra pengemarkedsfonde slutte sig til festen, skriver Morgan Stanley-strategerne.

Banken venter, at MSCI Europe Local-indekset vil stige med omtrent 11 pct. fra det nuværende niveau i år.

.\\˙ MarketWire